CAMINO FRANCES 2012

ERIKTHEPILGRIM

Camino Frances 2012

April 09.

Udrejse
Så er jeg på vej. Indtil nu er alt gået som det kunne forventes. I eftermiddag tager jeg toget til Pau.

Camino Frances 2012

Dag 1

April 11.

Somport til Castillo de Jaca 25,5 km. Vejr. Rædselsfuldt regn regn regn, vind, vind, vind Terræn. Bakke op, bakke ned Var det ikke for Manfred fra Dusseldorf - 40 - der er videoingeniør og selvstændig med kone hjemme - så havde ingen af os nået at finde et åbent albergue for overnatning. Det siges jo at på Caminoen får du den hjælp du har brug for, når det er mest ventet. Det er så hændt i dag. 3 albergues, der var lukket og det sidste var så åbent. Utroligt. Så det har været en barsk start. Rigtig barsk. Så nu kan der kun blive bedre. Manfred og jeg er enige om at vandre sammen i morgen. Vi taler engelsk indbyrdes. Og har talt om alt fra familie, job, økonomi, levevis til politik. Utrolig som vi deler livsopfattelse. Så noget må der være på den Camino om, at du få den støtte du har brug for. Er godt træt i fødder, overben og ryg af at gå på mudrede og glatte stier Andre gange med rullesten og glatte klippestykker. Men hvilken natur: sne, vandfald, snedækkede bjerge, skove, og landsbyer både gamle og helt nyopførte, der er totalt affolket. Spanierne er rigtig søde og hjæpsomme og jeg tror helt bestemt de anser os for vanvittige at gå Caminoen så tidligt. Faktisk har vi kun set en pilgrim mere. Underligt ikke? Eller? Det sætter, at lige netop Manfred og jeg skulle slå føgeskab præcis den dag i, relief.


Camino Frances 2012

Dag 2

April 12.
Idag har det været godt vejr til at vandre i. Omkrlng +10 og ingen vind og tørt. Manfred og jeg er nået yderligere 25 km mod Santiago. Stien har været op og ned og overfladen har været med rullesten nogle steder igen, så du skal passe utrolig meget på, at du ikke falder, især når det gå nedad. Vi er nu godt trætte i ben og fødder nået til et albergue i Santa. Cecilia. Idag har vi mødt 2 yderligere pilgrimme, så er der jo ihvertfald 4 i alt på Caminoen. Det er et helt nyt albergue med en columbiansk værtinde. Vi er kun Manfred og jeg her for i nat. Landskabet er nu skiftet fra barske sneklædte bjerge til grønne bevoksede høje bakker. Nu serverer værten os et godt måltid og så god nats søvn. 


Camino Frances 2012

Dag 3 

April 13.
Alt er ikke som man tror på Caminoen! Vi troede at vi blev vækket kl. 6. Vi sov til kl. 10. Ingen morgenmad - men en lokal bager have åbent, så vi kunne købe brød. Vi besluttede at vandre til det gamle og nye Monesterio de la Pena. Hvilken oplevelse i 2 forstande. Vandreturen frem og tilbage tog 7 timer op og ned over 2 bjergpas hver vej og stien - ikke engang et æsel kunne have klaret det. Men det var hele turen værd at få set de to klostre. Det kommer der et særligt indlæg om. Vi var retur på alberquet kl. 21 lige til aftensmad. Hvilken dag. Ca 25 km klatring nærmest. Vi var godt brugte. Og så endda ikke engang en meter nærmere Santiago.

Camino Frances 

Dag 4 

April 14.
Nu har vi de høje sneklædte bjerge i ryggen. Vi gå nu direkte vest gennem mark efter mark, hvor der er gang i forårssåningen. Vestenvinden gå gennem marg og ben. Men det er dog tørt. Vi har tilbagelagt 25 km. Vi er i Artieda og et lidt ældre albergue. De samme 6 andre pilgrimme er nu også kommet frem hertil.

Camino Frances

Dag 5 

April 15.
Hvad skal jeg sige? I tror det ikke, når jeg siger at det dårlige vejr forsætter. Det er en bidende kold vestenvind lige i hovedet og små regn. Der er ikke meget at sige om ruten undtagen, at vi kom frem til Undues sent. Vores caminovenner et også nået frem og vi har det rigtig hyggeligt sammen. Mere om caminolivet. Det er faktisk svært at finde tid til at skrive i bloggen, når du kommer sent frem, skal have bad, spise, tale med de utrolig søde caminovenner og sove, når du har tilbagelagt 8 timer på Caminoen. Caminoen giver og tager. Jeg synes nu at den skylder mig lidt medvind og sol. Jeg kæmper med at kunne skrive hver dag.

Camino Frances

Dag 6 

April 16
Søndag vandrede vi til Izco endnu en lille camino by. Turen er den længste vi har vandret 31,3 km. I Saguesa blev vi alle væk fra hinanden. Men pludslig var vi alle samlet ved den lokale gamle middelalder kirke. Så gik vil alle til søndagsmesse. Det var en god oplevelse. Bagefter gik det 9 km op ad bakke - altså flere bjerge - forstås - og så gik det på grusvej og sti. Ca. 5 km før Izco gik vejret helt amok - stormvejr og skybrud. Jeg var våd fra inderst til yderst - den satanst poncho hjælp ikke en sk.... Imidlertid var det et rigtig hyggeligt albergue ude i ingenting. Vi måtte selv lave aftensmand sammen med 2 itialiener. De forstod ikke et pluk andet end italiensk. Men vi forstod alligevel hinanden. Så det blev en god dag, især fordi vi kunne tørre vores tøj og sko.

Camino Frances 

Pilgrimsliv og om Caminofamilien

April 16
Her mandag lidt om først Pilgrimslivet. Dagen starter omkring kl 7.00, hvor pilgrimmene står op og gør sig istand, finder ud af hvad dagens udgave af tøj bør være. Og han tager næsten altid fejl. Mer om det. Så enten er der morgenmad inkl. i opholdet eller også så skal han selv lave det. Herefter skal rygsækken forsvarlig pakkes og der skal huskes om alle ens ting nu er kommet med. Så ud ad alberguet omkring kl. 8.00. Finde Caminoens gule pile eller muslingeskallen. Og så er det bare at vandre på alt fra asfaltvej over grusstier, traktordpor, sti der er så smalle, at du kun kan sætte den ene fod foran den anden. Det bliver så mellem disse 20 til 30 km om dagen. Du skal kun frem til det albergue, som du har sat som dagens distance. Hvordan alberguet så er i stand og beskaffen har du kun en nogenlunde viden om. Men indtil nu har de været gode 2 næsten nye og lækre faciliteter de andre ældre eller gamle men gode. Toiletter og bade er alle rene og pæne. Nå vi så kommer frem efter op til 9 timers vandring, nu snart i en uge med regn, så skal alt vådt tøj lægges til tørre og luftning. Smide din rygsæk på en seng som tegn på, at den nu erdin seng. Ud at vaskes eller i bad, vaske sure sokker og fimset tshirt og møgbedkidte eller klamme bukser. Det gælder alle, så det et der ingen som kommer med bemærkninger om lugt. Herefter er det spisetid kl. 20.30. Godt sultne enten på den lokale bar eller på alberguet, hvor du får en pilgrimsmenu ofte 3 retter enten suppe eller salat først, kød eller fiskeret og en dessert ofte en gang yoghturt. Lidt samvær og snak om næste dags etape og om vejret. Og så kl. 22.00 i seng. Indtil nu fra 4 til 12 på en stue mænd og kvinder i samme rum, ingen hindring. Og sådan hver dag. Nogle hvor vi kollektivt køber ind og selv laver mad. Tro mig det et rigtig hyggeligt. Caminofamilien.

Jeg træf Manfred fra Dusseldorf i bussen til Somport. Vi har nu vandret alle dagene sammen. Vi har samme humor, deler livsanskuelse og vandre sam men i snak og stilhed. Sommetider ved siden af hinanden skiftevis ham eller mig forrest, når vi ikke gider snakke sammen enten på tysk eller engelsk. Så mødte vi 2 franskmænd Bernard en lille sej franskmand på min alder. Kan ikke et ord andet end fransk, men det betyder intet. Han gå ca. 5,5 km i timen ,så ham møder vi på det aftalte albergue. Så er der Sorien en sej og utrolig sød pige i 40erner fra Paris, der vandre caminoen i 3 uger og tager så næste etape næste år. Hun kan lidt engelsk. Vi 4 mødes så på alberguet og spiser og hygger os sammen. Hvorlænge vi er sammen må vi så se. Alle er nogle utrolige søde og hjælpsomme mennesker. Det at få rigtig tøj på har jeg opgivet. Enten har du for lidt på eller også for meget. Det har indtil nu været hundekoldt om morgenen og hen på eftermiddagen. Det blæser hele tiden fra vest, så du får blæsten i hovedet hele tiden. Og når det regne, så er det enten lidt eller også så er det en sand storm med skybrud. Min poncho er noget møg og blæser enten op eller er klam, når det ikke regner. Så vi hader alle vejret lige nu. Nå du så gå igennem dagen kan du ikke bare skifte dels fordi du ofte vandre op til 10 km i træk dels fordi 5 minutter efter har vejret skiftet. Her idag startede vi med sne (tro det om I vil) så regn, så lidt solskin og så den evige blæst. Så vi kæmper ikke blot med caminoen, men også med vejret ligenu. 

Camino Frances

Dag 7 

April 17. 
Mandag nåede vi omkring kl. 17.00 til Tiebas på højde med Pamplona, som vi kan se ned på. Vi startede ud med, at der nærmest var en lille snestorm - husk på vi er oppe i ca. 800 m højde i de vilde bjerge. Gik til Monreal og gik på bar for at få frokost med bocadillios og rødvin. Skønt. Derefter vandrede vi af nogle af de værste stier ind til nu. De var livsfarlige glatte på grund af vand, det var som grå ler. Det tog rigtig lang tid, at vandre, hvor det i øvrigt var op ad og ned ad over flerer km. I kan ikke forestille Jer hvordan stierne er og højdeforeskellene uden selv at have prøvet det. Dagens vandring var på 24 km. Alberget er komplet nyt, ren luxus til 8 euro for en nat.

Camino Frances

Dag 8 

April 18.
Nu er det tirsdag og vi har været på Camino Aragones og vandre idag ind på Caminor Frances. Hidtil har vi kun været omkring 10 pilgrimme. Vi starter ud fra Tiebas i godt vejr med solskin og forår i luften. Caminoen er nu med bedre overflader og ligner en grussti i Tivoli. Vi vandre i et bakket landskab gennem grønne marker op og ned mellem en række små byer, der altid ligger oppe. Vi vandre ikke så langt i dag, omkring 18 km til Puente de la Reina. Det er en vigtig by, da alle pilgrimme mod Santiago skal over den bro, der er beliggende i byen. Vi beslutter at tag et gammelt albergue med plads til over 100 pilgrimme og smider rygsækken på en seng som bevis på at sengen nu er din. Som altid er hygiegnen i orden og vi betaler beskedne 4 Euro for en overnatningen. I dag tager vi afsked med Bernard. Han skal hjem til Toulluse. Han ligner Asterix og er faktisk også Asterix. Dejlig og sjov person. Vi går i byen og har en rigtig hyggelig aften. På vej hjem til alberguet går vi ind i byens store kirke og beser altertavlerne der er urolig flotte. Vi når lige hjem inden kl. 22.00 hvor alberguet lukker og slukker.

Monisterio de la Pena Camino De Santiago


Både det gamle og nye kloster ligger ufremkomme- ligt. Som nævnt over 2 pas begge veje. Når du vandre. Ellers kan du tage bussen. Det nye kloster er renoveret for en formue og hvilken arkitektur der er anvedt ved renoveringen og overdækningen af udgravningerne. Se billederne når de er lagt ind Det gamle kloster ligger under en klippe nærmest i en hule. Bygningerne er mere en 1000 år gamle, men meget velbevaret. Det er en anlagt gård med en ligeledes velbevaret søjlegang. Se også billeder. Vandringen var det hele værd

Camino Frances

    Pilgrimmene paa Caminoen 

    April 20.
    Jeg synes I skal have et kort indlæg om de pilgrimstyper vi nu møder på Caminoen. Der er mange typer. Den hurtige med 3 kg oppakning og 40 km om dagen. Der er den spartanske der selv laver mad 3 gange om dagen. Der er denlangsomme som tager det med ro og har god tid. Det er så, os der tager caminoen i et rimeligt tempo og skal se og opdage, tage billeder af forskellige interessante ting. Der er mange udlændinge fra alle verdenshjørner. Autralien, New Zealand, Poutugal, Polen, England, Sverige, Tyskland, Østrig, Frankrig og selvfølgelig Spanien. Mange fra Spanien. Der tales en blanding af engelsk, tysk, fransk og spansk. Og selvfølgelig tegn og fingersprog. Vi lever jo tæt sammen som jeg har skrevet om tidligere. Men alle har rum for at hjælpe og dele tid med hinanden. Nogen går så hurtigere end andre og når man hilser på andre pilgrimme er hilsenen altid-  Buen Camino - som frit oversat er: God vej - og er I tvivl om en anden pilgrim har problemer, så spørger man om man kan hjælpe vedkommende. Ingen er alene og man er fælles om en ting; at vandre til Sankt Jacobs grav i Santiago.

    Camino Frances
    Kirkerne langs Caminoen

    April 20.

    Jeg lovede tidligere at skrive lidt om kirkerne langs caminoen. I skal huske, at Spanien er katolsk, hvorfor kirkerne både er indrettet og bruges anderledes en vi protestanters kirker. Jomfru Maria er hovepersonen og Jesus træder derfor i baggrunden. Der er ogsaa relikvier i de større kirker og katedraler. Kirkerne langs caminoen har dels tjent som ledemærke for pilgrimmene, men ogsaa som omsorgssteder og hvile steder i middelalderen. Derfor er der kirker, klostre og hospitaler langs caminoen. Kirkerne er fra små beskedne kapeller til kirker med overdådige altertavler end op til mange ofte forgyldt eller bemalet. Resten af kirkernes indre ofte meget spartansk. Alt skal alene være at øjet fanger altertavlerne og altret foran. Stole og bænke findes kun i mindre omfang. Der er ofte ikke prædike

    stol som vi kender. De små beskedne kirker har ofte en atmosfære, som de store ikke har. De store kirker er imposante og tager ofte vejret fra en. Kirketårnene er ofte enestående kunstvaerker i sig selv. Alle kirkerne er bygget i de lokale gråbrune sten og med ofte meget fint udhuggede sten. Indgangspartierne er ofte bilbelske scener med bange figurer og fantasidyr og trær. Stenhugger- arbejderne er af utrolig høj kvalitet. Kirkerne har også fundet ud af at trække penge op af lommerne på os pilgrimme. Det koster et indkast af 1 Euro at få lys på altret/erne. Så må der tilgengæld godt fotograferes. Den moderne udgave af at tænde et lys er, at man betaler 20 cents og saa tændes der 3 små elektriske lys. Praktisk, men ikke særligt charmerende. Jeg kan nu bedst lige den gamle udgave med levende lys. Men sådan møder nyt og gammelt hinanden på caminoen. 

    CaminoFrances

    Dag 9 

    April 20.
    Der gik lidt fejl i dagene, så her kommer den rigtige dag 9. Dagen starter i Puenta de la Reina og`går til Estalla. Vandringen er på godt 24 km. Vejret er pærfekt nu, lune i luften. Kun lidt regn da vi går ind i Estella om aftenen. Vi har aftalt at bo paa hotel. I øvrigt et ganske godt et, til fornuftig pris. 65 Euro inkl. aftensmad og morgenmad. Vi skal have ladet alle batterier op inkl. dem i os selv. Først tager vi en runde i den gamle bydel og for set den største kirke i byen. Utrolig flot nu med glasmosaik i vinduerne. Meget flotte altertavler.

    Vi går vi i gennem en række små caminobyer på vejen fra den ene overnatning til den anden. Nu er der rigtig mange pilgrimme på vejen. Og der er nu konkurrence om at få plads på det bedste albergue på caminoen. Vi sover rigtig godt, uden at have andre pilgrimme omkring os. Saa vi fik rigtig ladet op. 

    Camino Frances

    Dag 10 

    April 20.

    Vi strater vi i Estella og kommer ikke laegere end til Villamyor. Det er ca 10 km. Grunden er at vi foerst kommer fra hotellet omkring kl. 11.00 og vi skal foerst have koebt en ny solhat til mig, da jeg miste min i kirken i Pueta de la Reina. Og saa skal jeg have sendt 2 pakker a 1 kg retur til Danmark, fordi jeg ikke bruger disse ting. Saa derfor er vi foerst paa Caminoen omkring kl. 12.00. Foerst kommer vi forbi den beroemte vinfontaene. Den kan findes paa internettet, hvor der er et webcamara. NNaesten overfor er et kloster med en klosterkirke og en meget flot gaard med buegang. Jeg har taget billedere fra klosteret, gaarden og kirken. Vejret er noget ustabilt, det blaeser igen vestenvind og det er smaa vaadt og koldt. Vi naar kun til Villamayor omkring kl. 14.30 paa et Hollandsk Alberque. Det er meget soede mennesker der har tilsyn med det. Vi faar en seng og om aftenen faar vi aftensmad. Vi beder bordboen foer vi spiser. Og der holdes andakt efter. Det er helt O.K. for alle deltager. Alberquet er dog noget koldt, saa badet undgaas og der maa sovepose til for at holde varmen om natten. Men igen utroligt rent overalt. Vi faar en god snak med de andre pilgrimme, der nu kommer fra USA, Portugal, New Zealand, Sverige m.v..

    Camino Frances

    Dag 11

    April 21. 
    Idag gik vi 30 km. Vejret var rigtigt godt og nu er der lune i luften Vi er nu også gået ned i en dal her ved Logrono. Der er nu palmer i haverne. Caminoen er behagelig på store brede stier og ikke så mange bakker. Igen gå vi igennem små byer. De er ganske hyggelige. Nyt og gammelt byggeri imellem hinanden. Jeg skrive om de mange tomme byggerier vi møder i en særskilt blog. Vi startede ca. Kl. 8.00 og var fremme i Viana omkring kl. 17.00. Vi havde rigtige gode ben. Alberquet vi bor på er gammelt og ligger midt i den gamle bydel. Se aften billederne. Der er plads til 64 pilgrimme. Men igen pænt og hygiegnisk. Vi bor på en stue med 9 senge. I morgen tager Sordrin hjem og så er der kun Manfred og jeg tilbage.


    Camino France

    Foedderne

    April 21.

    Det er jo om at benytte de "gratis glaeder" naar de nu byder sig. Her taler jeg om fri WIFI paa hotellet her i Logrono. Saa er det jo om at benytte det.

    FOEDDERNE

    er jo det transportmiddel vi pilgrimme benytter sig af. Derfor skal apperatet vaere i orden og rigtig trimmet. At ga 250 km har sine omkostninger i pleje af foederne. De skal holdes rene, toere og sokker skal vaere rene og passe. Traveskoene skal passes, saa ogsaa de kan klarer alle former for underlag. Det er sjovt at se om morgene, er det foerste alle goer, det er at ordne foedder. De vaskes, toerres grundigt og bliver smurt ind i diverse creme. Det kan ikke undgaas at der kommer vabler. Manfred har lidt af nogle store nogle fra 2. dagen paa begge foeder, men har nu faaet dem under kontrol. Saa nu er det hans ene knae, der er problemet. I gaar maatte jeg ogsaa konstatere en vabel paa storetaaen mod den naaeste taa. Storetaaen bliver simpelhen trygt flad og udvider sig, naar du gaar og gaar og saa gnider storetaaen mod den anden taa og du faar en vabel. Den goer mest ondt naar du ikke gaar. Er du foerst igang saa har du ikke tid til at maerke problemet. Nu er den pakket ind i sportstape (den tynde) saa friktionen kan blive mindre. Saa kan jeg blot noejes med det handicap, skal jeg vist vare glad. 

    Camino Frances

    Dag 12 

    April 21.

    Vi har nu rundet de 269 km vandring. Det vil sige at vi paa 12 dage har tilbagelagt 25% af den vandring, der er planlagt. Det er ligeomkring 20 km om dagen. I gaar gik vi ca 30 km og i dag har vi bare vandret 13 km. Vi faar faktisk nogle ret gode vejrudsigter for turen paa diverse hjemmesider - jo vi har jo smartphones - og der er nu internet paa alberqerne og selvfoelgelig paa hotellerne, der stilles gratis til raadighed. Saa da vi saa, at der ville blive tordenvejr efter Logrono blev vi enige om at stoppe her, ogsaa fordi Sondrine skal tilbage til Paris senest i morgen. Saa hun tager nattoget fra Logrono til Palermo og derfra tog til Paris. Saa hun regner med at vaere hjemme soendag midna i Paris. Det har varet rigtig dejligt at vaer 3 der har vandret sammen. Vi har rigtig hygget os baade paa vandringen, men isaer om aftene, naar vi har spist enten paa alberquet eller paa den lokale bar. Vi har faaet mange forskellige tappas og godt roedvin og rosevin. Saa vi stoppede vandringen i dag kl. 13.00 og indlogerede os paa hotel for overnatning. Og ganske rigtig det har lige vaeret et maegtigt tordenvejr. Saa vi sider i toervejr mens godt gennembloedte pilgrimme nu kaemper sig til naeste overfyldte alberque. Saa vi er rigtige luxuspilgrimme. Men hvad goer det. Der er ingen rigtig eller forkert maade at gaa Caminoen paa. Og vi har det sjovt, for vi faar set mange flotte bygninger og mange spaende mennesker. Det gaelder det jo ogsaa om. Nu vil vi gaa en tur her loerdagaften gennem i oevrigt en flot by og finde en god restaurant og tage afsked med Sordrine. Naeste gang faar i en blog om foedder. En meget vigtig ting paa Caminoen. k
    Inden vi gik paa "tappas crawl", skulle vi lige have lutret sjaelen. Da vi traadte ind i katedralen i Logrono, var messen lige startet. Saa vi blev og overvaerede messen. Det er jo noget anderledes end i en dansk folkekirke. 2 praester i ornat, messedreng, og en dame, der havde en utrolig smuk stemme sang litogien igennem messen. 2 af menigheden laeste op af bibeltekster og den ene praest holdt praediken. Men mange af retualerne er de samme og baade fader Vor og syndsbekendelsen kunne vi foelge, selv om den blev sagt paa spansk.

    Nu er vi netop kommet tilbage fra vores "tappas crawl" i det, der vel kan kaldes Logronos Jomfru Ane Gade. Der er saa mange tappasbarer med hver deres specialiteter, og der er med mennesker i gaderne, selvom det er smaakoldt her til aften. Sikke et aftenliv. Godt med tappas og vin. Saa nu er vi fyldt op, til at starte paa morgendagens tur, der vil blive paa omkring 30 km. (se aftenbillederne senere)


    Camino Frances

    Byggerier i byerne 

    April 21.

    Vi for jo set bygninger og byggerier langs Caminoen. I de smaa Caminobyer, er der jo fuld af akitektoniske perler og meget skrammel. De arkitektoniske perler er lige fra gamle nedslidte bygninger med interessante portindgange, doerpartier, facader. Bygninger ligger ofteside om side med gamle nedslidte bygninger op til helt komplet nye bygninger enten som nyopfoert efter nedrivning eller en gennemgaaende resturering. Og saa er der jo de store imposante store adels- og offentlige bygninger. Hvor der er facader med opsatte reliefer med vaabenskjolde og offecielle flotte udhuggede figurer m.v..

    Selv mere udmyge huse kan have nogle sjove og spaendende facader, med flotte indgangspartier og altaner med svungne jernvaern og gelaendre. Nogle er utrolig lette og andre meget tunge med overdaekninger eller hele udestuer.

    Om nybyggeriet kan jeg sige, at arkitekturen gennemgaaende er mere spaendende end hos os i Norden. Arkitekterne faar lov til at udfolde sig mere, med brug af farver, vinduer, altaner, garage i stueplan etc.. Typisk enten raekkehuse eller etagebyggerier.

    Men det slaaende udtryk er, at der er blevet overbygget i Spanien. Selv helt ude i de smaa bysamfund er opfoert byggeri, som selv jeg kan se aldrig vil blive fyldt op. Vi har faktisk gaaet gennem spoegelsesbyer, hvor vi har sagt til hinanden, har de bare stillet et par biler op for at der skal se ud som der bor mennesker her. Nye store bebyggede omraarder er uden beboere og der staar "Til salg" eller " Til leje" paa snart sagt hver andet hus eller lejlighed. Det er nok ogsaa en overdrivelse, men der staar baade gamle og nye huse tomme i tusindvis blot paa de 250 km vi nu har vandret.

    Vi er nu i Logrono, der er paa stoerelse med Odense. Der er nybyggeri i lange baner der er tomme og mange lejligheder i bymidten er sat til salg. Hos en ejendomsmaeglers vindue kunne jeg se blancer efter blancer med lejligheder til salg. Prisen for en lejlighed ligger for 110 m2 lejlighed i Logrono paa ca. 1,5 mio. kr. ca 200.000 Euro. Og det er prisniveauet her.

    Camino Frances

    Dag 13 

    April 22.

    Det blev en af de dage vi paa caminoen kalder at "aede kilometer". Det blev til 32 af slagsen og vi har nu vandret 301 km. Det er maerkeligt for i gaar kunne vi ikke rigtig faa taget os sammen, men idag var det som at vi have faet vinger. Vi flyj afsted. Vi er naaet til en lidt halvtrist nordspansk by - Najera - der godt nok ligger ud til floden Rio Najerilla. Byen er delt i 2 dele den triste og den knap saa triste. Mere er der ikke at sige om den.

    Vi satte Sandrine paa bussen her til morgen i Logrono til San Sanbastian, hvor hun kan tage toget til Paris og vaere hjemme som planlagt ved midnat. Saa nu er vi saa igen kun Manfred og jeg. Vandringen idag gik paa bred stie og markveje gennem Riojas vinmarker og de er altsaa godt nok store. Vinen er kun lige begyndt at vise smaa groenne blade, saa der er ikke mange arbejdere i vinmarkerne endnu og bodegaerne er lukkede og venter foerst paa at komme i gang til naar hoesten saetter ind. Saa der er tomt.

    Vi har fornoejelsen af skiftende pilgrimme. De fleste gaar enten 2 eller 3 sammen i grupper og helst samme nationalitet. Selvfoelgelig er der ogsaa solister. Men en pilgrim holder aabenbart samme tempo som os. Han har en 2 hjulet cykelvogn han slaeber rundt paa ??? I den har han alle sine ting. Han om det. Men det virker nu lidt besvaerligt. Men han gaar trodsalt samme kilometer som os.

    Alberqet vi bor paa her i nat er med 92 senge i et stort domitorium. Det er p.t. halvt fuldt. Alberquet drives paa baggrund af donation og da Manfred og jeg betalte 10 Eroro blev de helt roert. Mindre kan vi altsaa ikke vaere bekendt at betale, for igen paene og rene forhold og en paen og ren seng.

    Vi kan ikke spise paa alberquet, saa vi gaar paa bar og ser om der er en pilgrimsmenue. Saadan en koster saedvanligvis omkring 8-10 Euro. Saa med morgenmad kan vi saa klare dagens overnatningen, aftensmad og morgenmad for 20 Euro. Og det er helt jo O.K.

    Vejret er nu lunt. Jeg havde korte bukser paa for foerste gang og for en gang skyld var der intet regn. Vi kan maerke at solen nu faar magt og maarke det i hoved og paa benene. PS: Soendag barberede jeg mig. Nu kunne jeg ikke holde det skaeg ud mere, jeg havde fået tillagt.

    Camino Frances

    Dag 14

    April 24.
    Vi tilbagelagde i dag 28 km paa Caminoen. Om den er der ikke saa meget at sige, men det er der om de 2 byer vi kom igennen. Saa derfor er der saerlige indlaeg om dem. Den foerste er Santa Domingo de la Calzada. Byen er katerdralby. Og hvilken katedral. Samtlige domkirker i Danmark er intet sammenlignet med den. Saa derfor faar den en saerlig beskrivelse. Og den anden by er den vi stoppede i Granon. Og hvorfor saa lige der, fordi vi overnattede i en kirker. Saa ogsaa mere om den under det emne. Om vejre kan vi kun sige at, der ikke er rigtig noget at fortaelle om, blot at landskabet skifter. Det er ikke rigtig lunt og vi havde igen rigtig strid vestenvind, der gaar gennem marg og ben og man maa stride sig frem. Og ansigtet maa man vende til siden. Det er ret ubehageligt at gaa i. Vi gaar nu igen mod hoejderne og er i ca 700 m hoejde og det baerer klimaet praeg af. Laes bloggen og Katedralen og Kirken og blik klogere om Caminoen og dens vaesen. 

    Camino Frances

      Katerdralen i Burgos

      April 28.
      Nu er jeg igen kommet frem til.et alberque med gratis WiFi. Så nu kan jeg opdatere igen. KATEDRALEN I BURGOS Den er ubeskrivelig. Den er overdådige. Den er fantastik. Den er enorm. Den er flot. Den er noget af det mest enestående jeg har set. Uden jeg ved det med sikkerhed tror jeg den er på mellem 25.000 og 40.000 m2. Tårnene er højere end Rådhustårnet i København. Der er et utal af kirkerummet med den ene mere overdådige altertavle end den anden. Ubeskrivelig se billeder når de kommer. Vi brugte 4 timer og over 100 fotos på at se det meste af katedralen. De enorme mange altertavler, de enorme mange billeder, de enorme mange kundtgenstande er ikke til at beskrive. Dog var der særligt et billede fra ca 1400 der rørte mig, et billede af Jomfru Maria med Jesusbarnet, hvor der er en enestående rød farve. Se billedet. Fantastiskt naivt men enestående rørende. Jeg kan godt forstå at pilgrimme til alle tider er valfarter til katedralen og selv idag er man ydmyg når man kommer til og ind i katedralen Der er overdådige glasmosaik, overdådige gravsætninger, alt er bare ovedådig. Den skal opleves. Rejs til Burgos og se katedralen med egne øjne. Det fortjener du og den.

      Camino Frances
      Gåsebjergene 

      April 25. 
      Der er ikke mange pilgrimme, der når både over Gåsebjergene og til Burgos samme dag. Gåsebjergene skal pilgrimmene over for at nå til Santiago. Gåsebjergene er berygtede for deres vilde natur, deres højder og deres vilde dyr. I Middelalderen var pilgrimmene frygtelig bange for røvere og banditter, vilde hunde, bjørne og andet umenneskeligt. Så bange at de gik i flokke og inden da lagde deres værdier i klostret mod et tilgodebevis. Når de så kom til klosteret i Burgos afleverede de tilgodebrviset og fik deres værdier. Det gør man ikke idag. Man starter med at gå fra Villafranca de Montes Oca i 700 m og direkte op i 1.158 m. Dem der har prøvet en sådan stigning ved hvad det kræver, især når man har 12 kg på ryggen. Når man så et oppe går det ned til ca 950 m og igen op til ca 1.050 m og her går man så ca 10 km gennem troldeskov på et nærmest bredt brandnælte. Idag er det ikke vilde dyr og røvere, der er vindmøller og så kom det lokale politi i en 4 hjuldtrækket og standsede hver pilgrimme også jeg for at høre om du var Ok eller om du havde hørt om nogen der havde problemer. Fin service kl. 7 om morgenen. Efter ca 10 km i dette mærkelige område når du til et kloster med en samling huse. San Juan de Ortega. Hvilket kloster? Kæmpe stort med en middelalderkirke med udsøgte træskærerarbejder som altertavle. Se billederne når de er lagt ind. Derefter går vandringen fra ca 800 m til ca. 1080 m i et fuldstændigt nøgent område med vid udsigt fra toppen til Burgos 20 km væk. Idag var der stærk blæst og regn, bare for en undtagelse. De nævnte 20 km går det så ned til ca. 800 m som Burgos ligger i. De sidste 11 km går igennem et enormt industriområde. Burgos er på størrelse med Ålborg. Dagens tur blev på lidt over 40 km.


      Camino Frances

      Dag 15

      April 24.

      Denne dag paa Caminoen er maaske nok den mindst interessante indtil nu. Ingen saerlige byer, ingen saerlige kirker, ingen saerlige saerlinge, ingen saerlige noget som helst. Kun Camino og Camino gennem groenne marker. Et enkelt lyspunkt er maaske, at der igen er bjerge med sne paa toppen. Men min geografi er ikke helt ajour nu hvor jeg skriver, saa jeg skl lige finde ud af havd de hedder. Vi er stoppe foer Montana de Oca (Gaasebjergene). Dem skal vi over i morgen - uden sne. V er stoppet i en ikke saerlig interessant by. Alberquet er kommunalt drevet. Igen gode bade og toiletforhold. Paene og rene senge og sovestuer. Saa der er intet at klage paa. Ikke engang at jeg har ondt i eller daarlige foeder.

      Byen er et trafikpunkt for lastbiltrafikken oest - vest - saa vi gaar ned paa en bar/resturant, hvor trukkerne holder til. Der faar vi sikkert god aftensmand.

      Peter har lidt problemer med de store filer jeg sender ham med billeder, saa hav lidt taalmodighed - de skal nok blive opdateret.

      Camino Frances

      Dag 16 

      April 25.

      Caminoen tager - Caminoen giver. Om Caminoen tog eller gav i dag ved jeg ikke. Men en ting ved jeg, at en Maraton er lang. Vi loeb den ikke, men vi vandrede den. Fra Villafranca de Montes Oca til Burgos. 42 km. Vi startede kl. 6.30 foer solen stod op og gik fra ca 700 m til 1.158 m. Op i Montes de Oca (Gaasebjergene) (mere om den i et saerligt indlaeg) gik 13 km gennem en vild skov paa noget der ligende et bredt brandbaelte. Gik ned til et gammelt kloster, med en utrolig smuk gammel kirke (se billedederne naar de kommer). Derefter gik vi op gennem et pas i ca 1.080 m hoejde. Og saa fladede vejen de naeste 20 km ud til Burgos. Men venner, de midsterste 10 km havde vi regn og det var "poncho time" og hele vejen hvade vi den sa.... vesten vind, idag bare som storm. Vi gik naermest sidelaens og ind i mellem kom vi ikke rgitig ud af stedet. Paa 12 timer tilbagelade vi straekningen.

      Baade Manfred og jeg var godt nok traette og tog igen ind paa et 3 stjernet hotel, hvor vi faar vasket toej, os selv og ladet elektronik og os selv op.

      MEN - vi gjorde det som mange ikke mange pilgrimme goer, gik paa en dag over Gaasebjergene og til Burgos. Burgos er paa st´rrelse med Odense/Alaborg. Saa i morgen spiser vi morgenmad paa hotellet kl. 9.00 tager en tur gennem byen og se den enorme katedrag (den er stoerre end den i Santa Domingo) og saa tager vi den som luxus pilgrimme med at gaa omkring 10 til 15 km. Det bliver nemlig regn de naeste 2 dage.

      Camino Frances

      Kirken i Granon Camino De Santiago

      April 24.

      Har nogen af jeg sovet i en kirke? Naeppe mange. Men det gjorde Manfred og jeg i nat. Kirken er en middelalderkirke, som alle de vi passerer paa Caminoen, men denne kirke er speciel. Det er den, fordi den er et gammelt pilgrimshospital og skikken er foert videre til idag. Alle pilgrimme - der kan dokumentere at de er pilgrimme - pilgrimspasset - kan faa ophold for en nat, aftensmad og morgenmad. GRATIS. Det var der saa 38 andre der ogsa havde valgt i nat. Vi var 40 mennesker og snartsagt ligesaamange nationaliteter. Vi sov i 2 sale og paa madrasser paa gulvet side om side. Aftensmaden fik vi efter, at der i kirken var holdt katolsk messe. Alle pilgrimmene var med til messen - ikke fordi det var noget krav - det var blot en naturlig ting at goere, naar du kan overnatte og spise GRATIS. Det var en katolsk aftensmesse paa ca. 1/2 time. Byens lokale beboere var der jo ogsaa. Og der var nadver, som alle deltog i. Ogsaa jeg. Alle pilgrimme kom op til alteret og fik en saerlig velsignelse og lykke med den forsatte pilgrimvandring. Det var utrolig roerende, at en katolsk praest paa gebrokkent engelsk gav hver pilgrim en velsignelse. Caminoen tager og Caminoen giver. Aftensmaden var 3 rette, salat - fantastisk - spegettig med skinke - og til dessert en yougthurt efter smag. Min var banan. Roedvin og vand til. Morgenmad var vi ikke til, da vi stod op kl. 6.00 og startede naeste dags vandring. Det var en en helt saerlig oplevelse. Princippet med gratis var - at yde efter evne og tag efter behov. Vi betalte sammen 10 Euro til kassen. De var overmaede glade for bidraget. Dagen foer havde de kun haft 7 pilgrimme. Saa 40 var lige i overkanten. Men ingen pilgrim afvises, saa faar de lov til at overnatte i selve kirkerummet.

      Hvad skal man sige? Denne pilgrimsvandring bliver mere og mere anderledes paa mange maader. Der sker ting, som man ikke i sin vildeste fantasi kan taenke sig. Saa der er noget om den magiske Camino til Skt. Jacob! Der sker noget med een. Man bliver mere venlig og hjaelsom overfor andre og acceptere ogsaa side med pilgrimme og deres naervaer og saerheder paa en anden maade. Hvad det er der sker, maa vi jo saa se og Hvad det er der sker, maa vi jo saa se og hoere lidt mere om hen af VEJEN.

      Camino Frances

      Dag 17 

      April 28.
      Vi er nu ude på Mesetaen højsletten i 900 ms højde mellem Burgos og Leon et tyndt befolket landbrugsområdet med mest korn. Der er langt mellem byerne og i nogle områder et vi uden mobildækning. Fra Burgos gik vi ud af byen som sædvanlig mod vest og jeg er nær ved at sige sædvanlig med regn. Da vi havde gået 10 km gad vi simpel hen ikke mere. Så vi endte denne meget uinteressante dag i en trøsteløs nærmest forstad til Burgos ved navn. Tarbajos. Drivvåde kom vi til et lille men pænt alberque og gik om afdenen på den lokale bar og fik pomfritter. Det var den dag.Tidligere indlæg.

      Camino Frances

      Katedralen i Santa Domingo de la Calzada

      April 25.

      KATEDRALEN I SANTA DOMINGO DE LA CALZADA

      Hvordor skrive det med stort. Fordi katedralen er meget vigtig på Caminoen og fordi den er enorm. Byen er ikke ret stor og slet ikke middelalderdelen. Men katedralen overskygger alt.

      Bygningen er et gammelt kloster, der er udvidet med en kirke af enorme dimentioner. Kirketårnet er en bygning for sig. Klosterbygningen er i dag museum for alle de korsbarhede som klosteret og katedralen besider. Katedralen er ikke til at beskrive i detaljer, så når der komme billeder fra katedralen så se på dem.

      Årsagen til netop, at katedralen ligger hvor den gør er, at en gammel munk i middelalderen satte sig for at bygge veje, så pilgrimmene kunne komme frem, han lod også kirker og hospitaler bygge og blev så helgenkåret da han døde. Kloster og kirke blev så tilegnet ham og derfor blev det en vigtig kirke at valfarte til.

      Katedralen er meget velbevaret og restureret og benyttes som almindelig kirke.

      Der er en helt sælig ting ved katedralen. De holder høns. Og de holdes i et bur i katedralen. Se billederne.

      Og hvorfor saa det? Jo, der er en legende om et tysk pilgrimsægtepar i middelalderen der sammen med deres soen skulle paa pilgrimsfærd til Santiago. De skulle overnatte paa et herberg i byen og herbergets tjenestepige blev forelsket i den unge tyske dreng. Da de næste dag skulle forlade herberget skreg tjenestepigen op om at sønnen havde stjålet noget sølvtøj fra herberget, fordi sønnen ikke ville ligge med hende om natten. Dommeren i byen afsagde kendelse om, at sønnen skulle hænges for sin forbrydelse og det blev han. I midlertid gik forældrene i forbøn for sønnen. Dog ville dommeren ikke omgøre sin dom. Imidlertid kom folk løbende til dommeren og sagde at sønnen ikke var død i galgen og samdidig sprang de 2 høns som var tilberedt til dommerens middag lys levende op og kykkeligekyede. Dommeren blev skækslagen og forlangte sønne skåret ned og at han kunne gå fri for dom. Fra den dag og til nu, har der været høns i kirken/Katedralen.

      Om katedralens korsbarheder kan jeg sige, de er enorme. Altertavler, der overgår alt jeg har set, malerier, grave og mausoleumer. Altersølv, træskærarbejder helt tilbage til middelalderen og udhuggede friser, tronstole og mange andre indretninger.

      Camino Frances

      Dag 18

      April 28. 
      Jeg ved snart ikke hvad jeg skal fortælle om vandringen den var simpelhed rædselfuld. Det har nu regnet i 36 timer og vi vandrede idag i 6 af dem. Poncho. Drivvåde klamme og for at sige det skide kolde ankom vi til det kommunale alberque i Hontanas en møg flække på Mesetan uden noget interessant. Der var ikke varme på alberquet. Alt vort tøj var vådt og ikke nok med det så var vores bukser og sko møgbeskidte fordi vi ca 15 af de 21 km gik på en markvej i pladder. Det var vådt og tungt. Vi ankom kl 14 som nr. 2 og 3 på alberquet. Jeg har fået ondt i halsen og gik i seng efter at have vasket tøj. Sov til kl. 20 stod op for at spise på den lokale bar tappas og gik som sædvanlig igen i seng kl. 22. Og sov igen til kl. 6.30. En rigtig møg dag også fordi jeg har forstrukket en muskel på ydersiden af højre skinneben. Men Manfred min tyske ven har et helt husapotek med. Så Voltaren og nogle mystiske japanske dråber og et biprodukt er nu igangsat med af få mig på føde igen.

      Camino Frances

      Dag 19

      April 28.

      Man skulle ikke tro det kunne blive værre. Men jo. Som jeg ofte skriver Caminoen giver Caminoen tager. I dag da jeg gik i mudder til anklerne på en eller anden møgvej ude på Mesetaen der kaldes Caminoen og var skide ligeglad med om jeg også fik våde sko - spurgte jeg Gud hvad jeg havde gjort for at jeg på hans vej skulle.mødes med snartsagt umenneskelige forhold med vådt tøj og med regn i 52 time hvor jeg har været ude i, mere end 15 timer af dem.Tænk sig jeg fik ikke noget svar? Vi besluttede så at gå 30 km til Boadillo del Camino. Gud må have hørt mig trodsalt for vi er nu havnet på det mest dejlige albergue. For sølle 6 Euro overnatning, skøn aftensmad, morgenmad, vaskemaskine, tørretumbler og ca 40 andre søde pilgrimme. Så nu har Caminoen givet tilbage. Men kære Gud hvorfor skal det stadig regne?? PS. Idag var der for øvrigt en lille bakke vi skulle over på 200 ms højde stigningen væ ifølge skiltet 18%.

      Camino Frances

      Dag 20

      April 29. 
      Vi løber stærkt i disse dage, selvom det stadig er med poncho på. De 6 af de 8 timer vi gik idag var med poncho. Vi gik næsten 28 km. Vi er nu nået ind på Kastiljen, men det er stadig i Nordspaniens kornkammer, vi er. I Fromista måtte vi på den lokale lægeklinik. I 3 dage er vi nu blevet 3 pilgrimme idet vi går sammen med Magda fra Polen. Og hvorfor så det. Fordi hun er en meget sympatisk person. Taler godt engelsk, går samme hastighed som Manfred og jeg. Magda er ca. 40, har en datter og bor i en mellemstor by i sydvest Polen og er den lokale dommer. Hun har fået noget udslet. I Fromista besøgte vi 2 romanske kirker. Se billederne. Vi er nu kommet il Carrion de los Cordes. Vi har lejet et 3 mandsværelse med bad på et Hostal i byen fordi vi kom sent og alle alberguerne var optaget. Årsagen er at den første etape i morgen er på 18 km uden noget som helst. Se mit indlæg om hårdagens albergue. Det var noget særligt. 

      Camino Frances

      Dag 21 

      April 30.
      Fra Carrion de los Cordes til Ledigos. Hvad siger I til 18 km lang tivolisti, lige ud uden bakker eller andre finuligheder. 18 km marker paa 2 sider. Ingen træer. Kun km efter km med 4,5 km i timen. Lidt sol, småkold vind i ansigtet som sædvanlig. Ikke en by at se, kun mod nord lidt bjerg med sne paa toppen. Alt er flat. 18 km ingenting. Pludselig er der en by med 7 huse og en lade. Saa yderligere 6 km til et albergue i en dødtrist by paa Kastiljen. Her overnatter vi så. Det var den dag. Hvad siger i så? 24 km ingenting. 61/2 time vandring. Det var den dag.


      Camino Frances
      Betragtninger over en halv Camino Frances Camino 

      April 30.

      Vi er nu halvvejs til Santiago. Det giver jo anledning til et tilbageblik. Hvad har gjort størst indtryk?

      MANFRED

      At have mødt ham og nu gået sammen med ham i 22 dage og har holdt hinanden ud på godt og ondt er noget af det jeg vil huske tilbage på med glæde. Om det er en ven for livet, må vi se.

      VEJRET

      Det har faktisk regnet mere eller mindre de 18 dage af de 20 dage. 4 dage i træk. Poncho time. Så vi er ikke blevet solbrændte eller har kunnet benytte solcelleoplader. Det har været koldt hele tiden. Vestenvinden har været en følgesvend. Det skriver guidebøgerne ikke noget om. I det lokale fjernsyn kunne vi få oplyst, at det har været det koldeste forår i Nordspaninen i næsten 100 år. Det kan jeg godt bekræfte.

      LANDSKABERNE

      Fra de voldsomme sneklædte Pyrenærer til de flade marker på Kastiljen. Til de spændende Gåsebjergene med troldeskove til de spirende vinmarker og frodige kornmarker i Rioja

      ARAGON - er det vilde landskab med Pyrenærerne og floden Aragon fra Somport og frem til Pamplona, hvor det går over i Navarra med flade sletter med vinmarker i Rioja og hovedbyen Logrono. Burgos og Palencia er Spaniens kornkammer, med store landskaber med mark efter mark. Mesetaen brødføder Spanien med korn og andre landbrugsafgrøder og det samme gør Kastilen i Kastilla y Leon.

      MENNESKENE

      Er det jo spanierne vi træffer, der er utrolig hjælsomme og imødekommende.

      Det gælder både i barerne og paa alberguerne. På landet og i byerne. De fleste kan kun spansk og snakker og snakker og vi forstår kun 10% af hvad der bliver sagt.

      PILGRIMMENE

      Vi møder nu pilgrimme fra alle verdenshjørne også fra Aarhus. Og der snakkes mange forskellige sprog, dog mest engelsk. Pilgrimmene er hinanden hjælsomme og passer på hinanden og sørger for at ingen efterlades hjælpeløse. Har en problemer med føderne er der straks en der kan hjælpe med råd eller paraktisk hjælp. Mangler du mad eller vand er hjælpen også altid nær. Ingen efterlades uden et spørsgmål om alt er O.K.

      CAMINOEN

      Camionen har været fra brede behagelige Tivolistier, til udvejsomme gedestier med plads til kun at havde den ene fod foran den anden. Fra rullesten til kampesten og grus. Fra asfalt til cement. Til mudder og ubehagelige stenstier. Markveje med græs i midten til markveje, hvor mudderet sidder i støvlerne og blive dobbelt saa tunge.

      TØJET

      Jeg kan snart ikke huske hvormange gange jeg har skiftet og vaske tøj. Du skifter hele tiden undertrøjer med lange ærmer med korte ærmer, lange bukser, korte bukser, flees og vindjakke og ponche, ponche, ponche. Den ski... ponche af og på.

      Vådt tøj en kamp om at få det tørt. En kamp om at fådet vasket. Og strømper, der tager 3 dage før de er tørre.

      ALBERGUERNE

      Fra topmoderne til rædselsfulde gamle, med charme, uden varme, med hjertevarme, med senge i 3 lag, med måtter på gulvet, men få pilgrimme med mange pilgrimme, men mest hyggelige og gode. Nogle med utrolig høj hygiejne nogle med lidt mindre, men pilgrimmene er et folkefærd der hjælper hinanden, såalt er pænt og ordentligt.

      Det mest luxuioese albergue er nok det vi overnattede på i Tiebas ved Pamplona. Et kompelt nyt kommunalt albergue med 6 senge paa hver stue med komplet moderne bad og toilet i sandblaest glas. Alle faciliteter. Det dårligste, var det i Hontanas, hvor der i øvrigt var under gode forhold, men der var ikke varme og det varme vand fungerede kun sporadisk. Det mest spændende var nok overnatningen i kirken i Granon, hvor gæstfriheden var uovertruffen. Og det skønne albergue En el Camino, vi fandt midt ude i ingenting, hvor også gæstfriheden var enorm og forholdene med skyhøj hygiegne.

      KIRKERNE OG KATEDRALERNE

      De er store de er smaa, de er enkle de er overdådige, de er der altid. De er tidsløse. De er gamle og ved at falde sammen, de er renoverede. De er der altdig på din veje, du kan ikke undgå at komme forbi dem. Du kan komme ind i dem, nogle er lukkede andre åbne. Du kan dvæle i dem, du kan bede i dem du får altid en oplevelse. De er tidsløse. De er tyste. De er mørke de er lyse. De er det du selv gør dem til. Tilflugt til fordybelse og til en bøn.

      Vi har mødt så mange kirker paa vejen, fra kirker fra 800 tallet i romansk stil til uinteressante og faldefærdige kirker. Men et gennemgående træk er, at der er stor interesse for bevaring af kirkerne også de som trænger til renovering.

      FØDERNE OG BENENE

      Altid vaskede fødder, tørre fødder, smørre fødderne ind, sætte tape på så du ikke får vabler. Senest købe elastikbind til skinnebenet. Passe på sko og trømper. Alt drejer sig om dine fødder og ben. Det er dit redskab til fremdrift.

      DE STORE TANKER.

      Jeg har læst mange bøger af forfattere der har gået Caminoen og de skriver alle sammen om, hvor meget tid man har til at tænke over sin situation og få ny inspairation til et bedre liv. Hvordan de har haft tid til det må guderne vide? Jeg bruger mindst 90 % af tiden på at finde ud af hvordan jeg sætter den næste fod rigtigt så den ikke bliver våd, sider fast i mudder, ikke falder ned fra gedestien eller træder uhensigtsmæssigt på en sten eller træder i en vandpyt og koncentrerer mig om at min rygsæk sidder rigtigt, at min poncho nu også dækker min rygsæk. Så hvor de forfattere har fået al den tid fra kan jeg simpelhen ikke forstå. Resten af tiden snakker vi sammen når vi går eller hører musik i IPoden.

      SAMMENFATTENDE

      Det er fantastisk at gå Caminoen i det værste forårsvejre i 100 år i Nordspanien iflg. de spanske meterologer. Leon havde sne i Dag! Vi er i Leon om 2-3 dage. Fantastiske landskaber, fantastiske spanier, fantastiske alberguer, fantastiske pilgrimme.

      Man skal have prøvet denne vandring for at forstå den magiske Camino. Den tager og den giver. Den giver dig uanede kræfter, den prøver dine grænser, den giver dig fantastiske oplevelser. Den tager somme tider livet af dig og giver dig det tilbage igen. Du er oppe, du er nede både fysisk og physisk.

      DET ER EN VANDRING FOR LIVET. DU VIL ALDRIG GLEMME DEN. DEN BLIVER EN DEL AF DIG.

      Jeg håber, den sidste del af vandringen også vil bekræfte dette tilbageblik.

      Alberquet En El Camino i Boadillo del

      Camino 

      April 29.
      Alberguet vi boede på havde 48 senge. Og hvorfor skrive netop om det alberque. Jo fordi det er et af de bedste vi har overnatter på. Da vi ankom blev vi mødt af en hospitalero, der bød os vin eller vand og bød os velkommen. Vi blev vist til vores værelse og vist bad og toilet. Alt var rengjort og blev holdt rent af rengøringfolk. Fik stempel i vores pilgrimspas og betalte for ophold og mad. Gode senge og gode faciliteter. Og nogle søde og imødekommende hospitaleros. Om aftenen alle pilgrimme til aftensmad med suppe steg og is. Samvær med pilgrimme fra alle verdenshjørner. Sov godt mig på øverste køje over en ældre hollands dame der snorkede som et damplokomotiv. Om morgenen dejlig morgenmad med juice, the og ristet brød serveres ved bordet. Alt det for 6 Euro. Og et glad Buen Camino med på vejen. Hospitaleros er frivillige ulønnede tidligere pilgrimme, der selv har gået Caminoen.

      Camino Frances

      Dag 22 

      Maj 01.
      Vi stod op til frost her til morgen. Græsset havde rim og det var der også på taget. Vi var godt klar over det blev koldt, saa soveposen blev brugt for natten. At det saa skulle blive frost var trodsalt lige i overkanten, naar der ikke er varme paa loftet. Men vi kom dog igang og vi os et godt morgenmåltid i den lokale bar og kom så afsted. En lille dagsrejse på 31 km kun afbrudt af en enkel større by paa størrelse med Ringsted tror jeg - Sahagun. Elles står det på Kastiljens marker og marker og marker. Vi har sluttet dagen i en by helt "ude paa heden" der hedder Calzadilla de los Hermanillos. Den ligger faktisk uden for den originale camino, men der er et uovertruffent albergue i byen og det overnatter vi nu på. Dejlig 3 mands rum med rigtige hjemmelige senge, varme - husk der er varme - og luxusbadeværelse. Så kom ikke at sige, at de ikke kan diskes op med gode forhold til pilgrimmene og så for 15 Euro pr. seng. Byen har vel 15 huse, 2 lader og 2 bare og havd loklabefolkningen for tiden til at gå med må guderne vide, der er 24 km til næste by på samme størelse. Der er ingen kør og ingen får, så det er ikke dem de kan bruge tiden på. Men der er 2 nye BMW og et par store Audier på gaden. Og det er ikke pilgrimmenes.

      Camino Frances

      Vandmøllen Molino Galochas Casa Rual

      Maj 05. 
      Et Casa Rual er alt fra Bed and Breakfast i private hjem til et svensk sommer pensionat med 5 til 10 værelser. Molino Galochas er simpelthen noget særligt. En gammel renoveret Vandmølle med 12 værelser, stor dpisestue. Lige nu sidder jeg i pejsestuen med åen løbende under mig. Der er glas i gulvet så jeg kan kikke ned på åen. Der er ild i pejsen og værterne nogle søde spanske mennesker er lige kommet med varm tee og kage. Alt er renoveret og indrettet i spansk stil som jagthytte (?) men med nogle sjove ting som pynt. Se billederne. Udenfor bruser åen og der er udsigt til De Kantabriske Bjerge og ejendommen ligger lige ud til Caminoen. Ligenu har værterne sat Frank Sinatra på radioen. Så der er dømt råhygge med fødderne oppe i sofaen og dejlig varmt fra pejsen. Hvad kan man ønske sig mere? Et varmt bad er under opbygning og derefter aftensmad. Vi er vel 5 gæster. Prisen for en stor dobbeltseng i et rum med udsigt til bjergene aftensmad og morgenmad er rørende 40 Euros. Og fri WiFi ikke at forglemme. Aftensmaden stod på græskarsuppe, fisk og frugt samt tee/kaffe. Meget vel tilberedt. Det er simpelthen den bedste overnatning indtil nu på Caminoen. Idag gav Caminoen. Tak for det. Se WWW. Molinogalochas.com. 

      Camino Frances

      Dag 23 

      Maj 02.
      Endelig er foråret for en stund kommet til Kastiljen. 2 dage i træk uden regn. 2 dage med solstrejf. 2 dage uden regntøj. Idag til middag kunne vi tage vindjakken af og gå i tshirt. Vandringen var på 24 km idag, hvoraf de 14 var på en gammel romersk vej. De romere må have været rene sardister. Hvorfor? At bygge en vej, der er den rene tortur at gå på. Små sten som stikker op Andre der stikker ned. Nogle store andre små. Nogle 4 kantet Andre fine. Umulig at gå på uden at fødderne farer op og med og til siden. Man bliver skør af hele tiden at skulle se hvor man skal sætte fødderne. Samtlige 18 km gik ude på Kastiljen uden skygge, ingen ingenting at se på absolut intet. En rigtig vandretur med Ipod i ørene. Vi er nu på et stort albergue med gode faciliteter i Mansilla de las Mulas der nu 342 km fra Santiago. Og ca 457 km fra Atlanterhavet. Så det går pænt fremad. Og skinnebenet er nu i bedring. 























      Caminofamilien skilles Camino De Santiago

      maj 04, 2012 

      I aftes den 3. maj 2012 blev vi - Manfred, Magda og jeg - enige om at vore veje nu skilles. Magda skal vaere tilbage i Polen den 19. maj og vil vaere i Santiago den 15. maj. Vi har ca 325 km endnu til Santiago og det vil sige vi skal vandre omkring 30 km om dagen. Det kan mine ben ikke holde til. Manfred går hurtigere end jeg og derfor har han og jeg besluttet at skilles, så han ikke har mig hængende som bagtrup.

      Med Magda blev det næsten en uge vi fik vandret sammen. En rigtig sød pige med god humor og et vidende væsen. Men hun skal være tilbage til en retssag i Polen senest den 19. maj. Saa hun startede på næste etape her til formiddag og regner med at gå ca 30 km i dag.

      Vi besluttede her til morgen, at vi alle gik til Katedralskontoret får at få nye pilgrimspas, da dem vi havde næsten ikke havde plads til flere stempler. Så det, at vi alle fik nye friske pilgrimspas var ligesom med til at Caminoen for hver af os nu bliver en ny oplevelse ikke sammen, men hver for sig.

      Manfred og jeg tog rørende afsked med en tåre i øjet. Han skulle lige på postkontoret og have sendt lidt vægt hjem inden han begiver sig ud på resten af Caminoen.

      Nok er vi fysisk adskilt, men vi har begge aftalt, at vi fortsætter kontakten via SMS, mails og min webside, hvor vi kan fortæller hvor vi er og hvordan det er gået. Og vi har også aftalt at udveksel billeder når vi kommer hjem fra Caminoen.

      Det har været en rigtig rar, sjov og dejlig tid sammen med Manfred og jeg vil helt sikkert huske den tid vi kæmpede mod vejr og vind, regn og mudrede caminoveje, romerveje og andre af de strabadser der følger med på Caminoen.

      Det blev til 24 dage i et fælleskab som jeg har haft stort udbyttede og fornøjelse af og som jeg med glæde vil tænke tilbage på.

      Så vi har ønsket hinanden en rigtig god fortsat Camino.

      PS: Jeg har købt en ny poncho, som jeg selv kan få ordentlig på. Og den gamle vil jeg brænde, når jeg kommer til Finesterre.


      Camino Frances

      Katedralen i Leon

      Maj 03.
      Katedralen i Leon er fra ca 1300 tallet. Den er ikke så stor vel som Roskilde Domkirke. Den er meget mørk. Men den er bygget med utrolig mange flotte og store blyinfattede ruder i nogle utrolig flotte farver, mønstre og bibelske motiver. Det giver et helt specielt lys i katedralen. Der er også som I Burgos, men i langt mindre omfang, altertavler, udhuggede scener fra biblen i vægge, gravmæler, og alterskrin med relikvier. Se billederne fra katedralen. Katedralen er mere enkel og vel mere ligfrem til en ydmyg pilgrimme end den i Burgos, der skulle imponere. Ved siden af katedralen er der et kloster med en fornem korgang omkring selve klostergården. I korgangen er malerier på væggene og opstillet figurer af apostelene. I selve klostergården har en eller anden nymodens designer fået overtalt den stedlige biskop eller overordnet chef, til at acceptere at der er opstillet en eller anden rædsel af en pavillion i neonfarver. Begge burde landsforvises og pavillionen brændes.

      Camino Frances
      Storke Camino De Santiago

      Maj 03.
      Som I måske har lagt mærke til er der næsten på hver kirketårn en storkerede eller flere. Det har været et gennemgående træk på vandringen. Naturligvis var vi til at begynde med interresseret I storkene end hen af vejen. Men på de ca. 3 uger der nu et gået, er der kommet liv i rederne. Nu ser vi også storkeunger i rederne. Forældrene har travlt med at finde føde og har det godt på allle de udyrkede arealer som er omkring byerne. Her set vi tit mange storke ude at furagere. Storken er en relativ stor fugl, når den står 10 m fra dig på marken. Og de holder også en værre koncert ved at klapre med næbet. Især inde i byen kan du høre det. Spanierne er stolte af deres storke og passer godt på dem.

      Camino Frances
      Dag 24 

      Maj 03. 
      Vi er nu nået frem til katedralbyen Leon. En dagsvandring på 20 km nærmere Santiago. Vandring var igen idag i poncho. Da det væltede ned med regn, var der en bar, som kunne søges ly i. Den lå ved en vigeplads langs en befærdet hovedvej. Hele dagen er vi gå langs en hovedlandevej med meget trafik. Så baren var vor dags redning. En god kop varm café con leche en rødvin en bocadillos med ost og tomat og så havde værten klassisk musik på radioen. Det har vi ikke oplevet før, så vi blev der til regnen var stillet noget af. Vi er nu kommet til Leon en by på størrelse med Odense. Gammel smuk spansk middelalderby i det gamle centrum omkring katedralen. Mere om katedralen i egen blog. Her til aften er det ca 7 grader og småregn. Vi gå tidligt i seng her i aften for at få varmen og få tørret tøjet.


      Camino Frances

      Dag 25 

      Maj 04.
      Nu er jeg alene på Caminoen. Magda, Manfred og jeg skiltes i morges ved Katedralkontoret i Leon, hvor vi alle måtte have et nyt pilgrimspas, da de gamle var ved at være fyldt med stempler. Jeg overnatter i Leon for at få mit ben i lidt bedre stand. Der er 2 dagsvandringer til næste store by, så hvis det gå helt galt med benet igen kan jeg stå en ekstra dag over i Astorga. Idag gik jeg en tur rundt i byen og tro det eller ej, så regnede det flere gange. Jeg har købt mig en ny poncho - den er rød. Og den er enmandsbetjent til forskel fra den grønne, der krævede 2 mand. I Leon er der 2 bygninger af arkitekten Gaudi (ham med kirken i Barcelona) så han får en særlig blog, når jeg er i Astorga, for der er også en bygning han har fået opført. Jeg glæder mig til at komme på farten igen i morgen.

      Camino Frances

      Dag 26 

      Maj 05.
      Jeg havde aldrig troet denne dag skulle få den ende den nu har fået. Caminoen tager og Caminoen giver. Ifølge alle guider er det en af de mest nedslidende dagsvandringer fordi den starter med 5 km industrikvarter og derefter ca 20 km på kommunevej du kan se fra den ene ende til den anden, altså lige ud. De af Jer der kender Lammefjorden kan genkende strækningen fra hovedvejen fra Gislinge til Veddinge Bakker - tænk den så i foråret med marker på hver side fladt så langt øjet rækker og i stedet for Veddinge Bakker i horisonten da Montes de Leon 1.500 m høj med sne på toppen. Og så lidt vandring yderlige langs en jernbane og pludselig dukker et Casa Rual - Molino Galocas op. Se bloggen om vandmøllen. Dagens redning. Det gav pludselig dagen mening. Vandmøllen ligger 33 km vest for Leon i Villavante. Ligefør opstigningen over Montes de Leon i De Kantabriske Bjerge. Se bloggen om dem. Nu vil jeg nyde et godt varmt bad inden der skal spises aftensmad. .

      Camino Frances

      Dag 27

      Maj 06. 
      Det var svært her til morgen at tage afsked med Molino Galochas, men jeg skal jo stadig vestover. Det var småkoldt de første 2 timer, men nu har det ikke regnet nævneværdigt de sidste 2 dage og solen er fremme i dag. Umiddelbart efter Hospital de Orbigo skal du vælge enten at tag ruten op i bakkerne og nyde vandringen der eller gå langs hovedvejen. Jeg valgte turen gennem bakkerne. Udsigt og oplevelse på vandringen fejlede bestemt intet. Men belægningen på stien var den rene tortur for mit stakkels skinneben. Halvdelen eller vel 12 km var de skrækkelige rullesten. Fødderne bevæger sig hele tiden på stenene til alle sider og du har ikke plan belægning. Det gjorde skrækkeligt ondt. Men midt oppe på højsletten mødes du af et fatamogana af et par unge hippier med en juicebod. Se billederne. Al den kolde juice du kan ønske dig. Betaling - efter donation. Resten af dagens vandring et som på glødende sten frem til Astorga. Astorga er katedralbyen og på størrelse med Køge. Astorga er hvad Brugge er i Belgien - chokoladeby. Berømt for sin fine chokolade. Byen er også berømt for bispeboligen, der nu er pilgrimsmuseum. Bygningen er tegnet af Gaudi. Se billeder under Gaudi. Katedralens beskrivelse må I have til gode, da den er lukket (????) Om søndagen. Jeg boer i nat på Hotel Gaudi direkte over for bispeboligen. Et rigtigt provinshotel. Men 45 Euro for egen seng, bad og morgenmad er det værd. Et godt tegn er af mit skinneben her til aften synes at have det bedre. Så jeg krydser fingre for fremgangen. Det blev dog trods alt til 24 km i dag selv om det var en dag i Helvede.


      Camino Frances
      De Katabriske Bjerge

      Maj 05. 
      De Kantabriske Bjerge er bjegkæden der har været flere billeder af. De er altid på vores højre side altså nord. De gå stort set fra Pamplona i øst til Ponfarrada i vest. Vel ca. 600 km. De er af vækslende højde og op til ca. 1.500 m. Der er sne på flere af toppene. Efter Astorga som forventes at nås dag 28 skal jeg dag 29 gå ca. 600 m over Monte Irago 1.300 m højde og ned igen til ca. 700 m højde. 

      Camino Frances

      Dag 28 

      Maj 07.

      Som nævnt overnattede jeg i Astorga og i dag overnatter jeg i Rabanal del Camino, en lille landsby ude paa Kastiljen lige for roden af Monte de Leon, som pilgrimmene skal over i ca. 1.300 m højde. Jeg har gået 20 km i dag for at se om jeg ikke kan få mit skinneben lidt bedre, når jeg skal ned på vestsiden af bjerget. Fra Astorga kommer du rigtig ud på Kastiljen, der hvor der ikke er opdyrket land. Og hele vandringen idag er på en lang grussti og man kommer igennem nogle småbyer. Det startede med pænt vejr, men sluttede lige over middag med at ponchoen måtte på igen. Men det var ikke så meget vand, men nok til at der kom vandpytter på grusstien. Jeg boer på et lille kommunalt albergue med ild i brændeovnen til opvarmning. De synes vel det er koldt for årstiden. Men badevandet er skoldhedt og faciliteterne er pæne og den ældre opsynsdame (hende med stemplet i pilgrimspasset og hende der skal betales til) vasker gulv og toilet efter hver gang det har været brugt. Det er utrolig hvad de gør for de pilgrimme.


      Camino Frances

      Katedralen i Astorga

      Maj 06.
      Katedralen i Astorga er vel på størrelse med Roskilde Domkirke. Det er søndag og katedralen er lukket??? Så en indvendig beskrivelse må vente. Katedralen ligger uden kirkeplads og er derfor svær at fotografere i sin helhed. Desværre måtte jeg starte tidligere end der lukkes op i katedralen. Så den fik jeg ikke set indvendig og kan således heller ikke give en beskrivelse eller vise billeder.

      Camino Frances

      Dag 29 

      Maj 09. 
      Det er den værst dag for mig på Caminoen. Den startede med at det regnede, som de siger på engelsk "cats and dogs" den første 1/2 time så Caminoen var totalt opblødt og der var store vandpytter. Det næste er, at man skal fra ca. 1.000 til ca. 1.500 m højde. Det er en lang og sej vandring på stier med rullesten og klippegrund. Noget der er rigtig grimt for fødderne og især mit venstre skinneben. Vejret var rigtig skiftende så ponchon var af og på hele tiden fordi den ikke er behagelig at have på, når du går på gedestierne og når de er glatte og våde. Endelig nåede jeg Cruz de Ferro. Mere om det i en særlig blog. Det næste er man skal lidt nedad og det sker så på den almindelige landevej og det går rigtig stejlt ned. Det var igen regn og mit skinneben gjorde ondt af h..... til. Videre op over Monte Irago tæt på snegrænsen, så det regnede igen. Og så går det konstant nedad på gedestier med rullesten, klipper og vandpytter og glatte passager. Jeg var ved at opgive. Det kan godt være at omgivelserne er flotte. Men man har nok i at se hvor man skal sætte foden næste gang for ikke at komme til skade ved et fejltrin. Ca 10 km. Rædselsfuldt. Et mareridt. Endelig kom jeg til en lille landsby hvor man kunne få noget at spise og holde pause. Molinaseca. Her havde man det valg enten at finde et albergue eller gå de næste ca 8 km til Ponferrada. Jeg valgte det sidste. Efter en dag på 33 km er jeg nu i Tempelridderbyen Ponferrada. (Mere om Tempelridder borgen i en særlig blog) og bliver en ekstra dag og kommer til hægterne igen. Vejret her på den anden side af Monte de Leon et nu helt anderledes lunt. Men der er stor luftfugtighed.

      Camino Frances
      Dag 30 

      Maj 09.
      Dagen idag var bare ren afslapning. En tur i byen efter fornødenheder og for at sende yderlige 1 kg unødige ting hjem, ting jeg ikke har brugt i en måned. Det er nu vigtigere med at have vand med dels fordi temperaturen nu når op på 28 grader de næste dage og dels fordi der er langt mellem drikkevand. Men desværre kommer der også regn - kun lidt sidst på dagene. Som omtalt i særlig blog var jeg på Tempelridderborgen for at se den og det fabelagtige museum med middelalder bøger. Her i Ponferrada er klimaet helt anderledes. Her er nærmest sommer og alle træer og blomster er spruget ud. Så nu er humøret kommet tilbage og jeg er klar til de næste dages Caminovandring.

      Camino France

      Cruz de Ferro

      Maj 09.
      Et af højdepunkterne på pilgrimsvandringen er, at du kaster en sten på stenbunken korset står på og som du har slæbt med hjemmefra som symbol på at når du kaster stenen tager den med sig de byrder du har slæbt med dig. Så nu skulle jeg bære fri for gamle byrder. Det føles nu ikke helt sådan. Og jeg må jo indrømme at Herren ikke helt hørte min bøn, da jeg kastede stenen. Se billederne når de er lagt ind. Skal jeg være meget ærlig, så er det lidt af en "turistfælde". Men OK som ydmyg pilgrimme se man alt muligt i alle de kors man møder på vejen. Det her ligger bare højest ca. i 1500 m højde. Og så regnede det.


      Camino Frances
      Tempelridderborgen i Ponferrada

      Maj 09.
      Tempelridderborgen er et stort anlæg, velbevaret og interessant, fordi den er oprettet for at sikre vejen længere vestover for pilgrimmene i middelalderen. De første bygninger er fra 1200 tallet og op til ca 1500 tallet. En rigtig borg med tårne og stejle vægge med skydeskår. En rigtig middelalderborg. Den er meget stor med en beliggenhed rigtig strategisk på en bejergtop med en flod som sikring på den lave side og med udsigt til bjergene 360 grader rundt. En del af fæstningen er renoveret og man kan komme rundt i tårne og ringmur. Se billederne. I borgen er der indrettet nogle smukke bygninger der rummer et museum for middelalderbøger. En imponerende samling. Den må være over 100 mio. Euro værd. Desværre må der kun bruges fotokamaraer uden bltz og mobiltelefonfoto er forbudt. Derfor må I vente til senere med billeder. Samlingen er meget interessant den indeholder bøger fra omkring 1000 tallet til 1600 tallet.

      Camino Frances

      Dag 31 

      Maj 10.
      Caminoen tager Caminoen giver siges det. Denne mystiske Camino. Nogen vil sige ja, ja, godt med alt det fis. Det er bare noget opreklameret mystik, så der kan trækkes kunder til Nordspanien. Men så enkelt er det ikke. Og når man er på Caminoen, så er der et eller andet, som man ikke rigtig kan difinerer eller beskrive. Når man er i tvivl om man nu også skal tage vejen til højre eller venstre, så er der 20 m længere henne et symbol på Caminoen eller en anden pilgrimme, der peger. Når man mangler et eller andet, så er hjælpen inden for rækkevidde. Man finder altid en ledig seng. Brønden er altid lige på den anden side af bakken. Og så er der et eller andet der driver pilgrimmene mod målet. Om det er noget guddommmeligt eller om det er ens vilje. Det er faktisk ligemeget. Tag nu 30 dage med modgang koldt vejr, klamme alberguer dårlige stier og caminoveje, poncho og vådt tøj. Surt humør og dårlig stemning. Nu idag på den anden side af Monte de Leon, er der i Villafranca del Bierzo, hvor jeg efter 24 km og overnatter, solskin og kl. 17.00 34 grader. Der er dømt korte bukser og tshirt. Der er kold rødvin på bordet. Fra Helvede til Paradis. Landskabet er skiftet til bløde bakker med vinstokke, græsmarker med køer, kastanien er sprunget ud, alt blomstrer og parasollerne er oppe på gadecafeerne. Det gør jo at humøret nu er på plussiden og viljen til at tage de sidste dage er tilbage. Der er nu 193 km til Santiago og 308 til Verdens Ende. Jeg har tilbagelagt med turen til Klosteret i La Pena, og det jeg har gået rundt i byerne, vel vandret ca. 715 km på 31 dage. Det er hård og rå vilje og glæde ved at se målet for ens ønske om at vise at "det gjorde jeg", der nu giver styrken til at fortsætte og kunne se Atlanterhavet. Og så alle de dejlige opmuntringer og kommentarer i bloggen og mails jeg har fået. Det giver styrke og mod. Tak for alt det I har givet af støtte.


      Camino Frances

      Dag 32  

      Maj 11.
      Nu er er mit ben ved at være i orden igen. Og vejret - tal ikke om det - det er solskin med lette skyer og ca. 25 grader. Jeg fristet til at sige: "endnu en dag på kontoret". Ca. 20 km paa asfaltvej og så 8 km på gedestier. De første 20 km var uden den store interesse, smaa byer paa en perlerække. De sidste 8 km bruges til at komme op fra ca. 600 m højde til ca. 1.300 m højde. Jeg har tidligere fortalt om disse stigninger og i dag var nok den værste indtil nu og formentlig også den sidste. Det foregår altså mellem kokager, fåreklatter, vand mellem stenene og så er det nummeret før bjergklatring. Og så er det 25 grader. Prøv det. Det kan tage livet af en uprøvet. Men mine ben er gode nu og jeg kunne nemt have gået yderliger 10 km i dag uden problemer. Det er utrolig som vejret har betydning for ens ydeevne. Og moralen den er i top.

      Camino Frances

      Fotos på Caminoen

      Maj 10.
      Peter kæmper med at få lagt billeder ind i den takt jeg sender dem. Så hav lidt tålmodighed. Jeg har p.t. taget over 800 billeder og jeg mangler stadig 14 dage. Det bliver over 1.000 billeder. Når jeg kommer hjem skal jeg have redigeret samlingen og lagt nogle af dem ind på hjemmesiden. Så væben Jer med lidt tålmodig. Jeg har overvejet hvordan jeg kan præsentere denne ultimative oplevelse jeg har haft. Jeg vil se om jeg ikke kan få udarbejdet en serie af billeder og en mundtlig præsentation inden sommerferien, hvor jeg gerne vil invitere Jer alle til et lille " foredrag" med et glas spansk vin som supplement. Men mere om det senere. 

      Camino Frances

      Iglesia de Santiago Triacastela

      Maj 12, 2012 
      Der sker altid noget på denne Camino, som nu her til aften, hvor jeg skulle ud at spise, så jeg at den lokale kirke var åben og gik ind gør at kikke. Vi var vel 6 til 8 personer og lige pludselig kom præsten i hvid messehagel frem oppe ved altret og bad alle om at komme op til altret. Inden vi gik set os om havde han efter at spurgt os om vores nationalitet udleveret en bøn på vores modersmål. Vi endte med at være vel 20 25 personer. Først forrettede præsten messen og bad en pilgrimme der kunne spansk og engelsk om at oversætte hans prædieken. Vi blev budt på nadver og derefter bad han os en efter en ved altret om at læse den bøn vi havde fåetpå vort modersmål på. Jeg må sige at disse katolske præster har en lidt anden måde at få menigheden involveret i gudstjenesten. Det var en rigtig god oplevelse, der helt uventet dukker op. Men sådan er Caminoen.

      Camino Frances
      Dag 33

      Maj 12.
      Nu er der ca 132 km til Santiago. Jeg har SMSs og talt i telefon med Manfred i dag. Han og Magda er ca. 80 km fra Santiago. Manfred og jeg har aftalt at mødes i Santiago. Jeg er ca 1-2 bag ud. I dag blev det til ca 26 km. Den lille samling huse jeg boede i igår hed i øvrigt La Laguna. Den ældste kirke på Caminoen ligger i O Cebreiro, der samtidig er en fredet by, var den første by jeg kom igennem paa vej op til Linares (pas i ca 1.350 m højde og videre til Alto do Poio i naesten samme højde. Det var godtnok en skrap tur. Igen paa gedestier og med stigninger på op til 25 % på stierne. Der var mange pilgrimme her til morgen og de havde godt nok sved paa panden. Nedgangen fra Alto do Poio, er i øvrigt også en skrap omgang, ligedeldes paa smalle stier med rullesten og vand rendende ned imellem dem. Så det var skrap kost for benet, men det holdt. Jeg er nu efter 26 km stoppet i byen Tricastela for natten og har netop passeret 132 km stenen til Santiago. Vejret har vist sig fra den mest venlige side. Solskin bag let skydække. Vel omkring 25 grader og hvilken gudeskøn natur. Jeg er jo nået til Gallicien og det er bestemt koland. Det lugter af ko og møg, der er sprædt ud paa markerne. Når du går gennem de mange småbebyggelser med gårde, så kan du se, høre og lugte køer. Men naturen med de store bakker i alle farver fra grøn over, violet til gul er fantastisk. Nu kribler det i mig til at komme videre og Santiago er nu inden for rækkevidde.


      Camino Frances

      Dag 34 

      Maj 14.
      Efter at have vandret ca. 34 km nåede jeg punktet 100 km til Santiago. Kilometerstenen ligger i en udørk af en lille samling huse, 1 bar og casa rual, 4 lader 8 kostalde og 50 køer. Men hvilken udsigt fra det væelse som jeg fik for natten. For at nå dertil gik jeg fra Triacastela til Samos. Samos er det mest berømte kloster i den katolske verden og er en velbevaret samling bygninger og kirke. Desvære kom jeg så tidligt, at der ikke var åbent for besøg. Klosteret er tilbage fra 800 tallet og har haft den overordnede betydning for pilgrimsvandringen og korstogene. Det var en skøn vandring i nogle dejlige skove paa bakkesiderne. Fra Samos vandre jeg langs en meget befærdet vej til Sarria, som har en flot kirke. Resten af vejen var op og ned fra bakketop til bakketop. Saa nu er der kun 100 km til Santiago og 215 til Verdens Ende. Vejret er om morgene ret tåget og den forsvinder først omkring middagstid, når solen har fået brændt tågen af. Så det er om at starte tidligt og udnytte morgenkulden. For det er fortsat varmt midt på dagen.

      Camino Frances

        Dag 35 

        Maj 14
        Det er den mest kedelige og mest irriterende vandring jeg har oplebvet paa Caminoen. Jeg startede før daggry, hvilket hernede er kl. 7.10. Jeg startede kl. 6.30 i mørke for at udnytte køligheden om morgenen. Det er vi så i øvrigt mange der gør. Starten af vandringen er på asfaltvej gennem en endeløs række af små samlinger af huse og gårde. Det lugter enmormt landligt og er det. Ingen seværdigheder, kun landbrug og grønne marker. Dagens højdepunkt blev nået ved Portomarin, hvor Franco i 60erne lod den gamle by oversvømme for at få vand til et vandkraftværk, Byen blev flytte længere op på skråningen og den gamle romanske kirke, der ligner et fort, blev flyttet sten for sten, Jeg kom ca kl. 10.00 for at komme ind i kirken og se den. Den er åben står der på kirkedøren fra kl. 10.00 til kl. 14.00. Da kl. var 10.30 var der stadig ikke åbent, og jeg måtte vandre videre med uforret sag. Såpdan er Caminoen også. Resten af turen er en lang lidelse. Intet spændende at se på, ingen interessante ting. kun grønt landskab som på Fyn/Jylland/Sjælland eller for den sags skyld i Skåne. Mine ben var bare ikke til vandring idag. Det var en lang lidelse, hvor kun det yderste af viljen til at nå Santiago var piske, der fik mig fremad. Jeg hadede faktisk at vandre idag. Havde fået nok af endeløse vandringer op af bakke, ned ad bakke, op af bakke og ned igen. Og byen jeg nu overnatter i Palas de Rei ville bare aldrig komme. Det lykkedes at komme frem og jeg indlogerede mig som den sidste gæst paa det sidste værelse på byens eneste hotel. Det var en dag jeg fik overstået på den rå vilje. Benene? De har det godt. Nu er jeg på linien der gør, at jeg kan nå Santiago på 2 dage. Det er helt vildt.

        Camino Frances

        Dag 36 

        Maj 15
        Idag nåede jeg så efter ca. 30 km. vandring frem til Arzua. Nu er der 41 km til katedralen i Santiago. Om dagens vandring kan jeg nævne, at jeg træf det danske ægtepar fra Århus som vi mødte i Hontoras uger tilbage. Det er det pudsige ved Caminoen vi møder pilgrimme som du tidligere har mødt. Ellers er det ved at være noget af Cirkus Camino. Ved 2 daglige stempler i dit pilgrimspas skal du dokumentere at du har været på Caminoen de sidste 100 km. Når jeg skriver "været" så foregår det ved at "pilgrimmene" starter i en klump 20 tyske hausfrauen med en rygsæk på størrelse med en indkøbspung i gummisko og jogging bukser og lyserød tshirt med stropper. Hvide spagetti ben og højrystet pluddersnak og fylder hele stien og går i slentretempo med ytringer om at sko og tøj jo bliver snavset. Nå de har gået 4 km og har fået første stempel hentes de i taxa og køres 20 km til bestemmrlsesstedet og få dagens andet stempel. Sådan fortsættes i 4 dage. Og vupti har de Compostelaet. Idag så jeg et japansk formodentligt ægtepar. Han i Guchi sko og designer tshirt og shorts. Hun i mindst en rævedyr designer kjole og dyre sportsko. Da vi kom til første bakke, hvor der var et lille vandløb og stien våd og opblødt stod de fuldstændig forstenet og hjælpeløse og spærrede stien for at finde et par tørre pletter at sætte skoene på. En stor gæv tysker bad dem flytte sig, hvor efter kvinden hvinede og trådte ned i vandet og fik våde sko. Vi "professionelle" skreg af grin og fortsatte ufortrødent ud i smatten som ingen ting med ægteparret stående måbende tilbage. Det er også Caminoen. Landskabet er nu skiftet til middelhavslandskab med palmer, citrontræer, store blomstrende træer etc. Eucalyptus skove i kæmpestørrelse træer, men ingen koalbjørne er set.

        Camino Frances

        Dag 37

        Maj 17

        Sidste dag Camino De Santiago maj 17, 2012
        Jeg startede ud fra Arzua kl. 5.30 ca. 1,5 time før solen stod op. Det var bælg ragende mørkt og jeg havde kun sporadisk lys fra mobiltelefonen til orientering. Jeg tænkte hvis Vorherre vil have mig til Santiago, så må han give en hjælpende hånd. Det gjorde han så også, da jeg ikke en eneste gang var i tvivl om hvilken vej jeg skulle gå når der kunne være tvivl. Godt man har en GPS hvor man kan se at man går mod vest. Hvilken solopgang. En skøn morgen hvor benene bare gik som trommestikker, jeg havde jo blot ca. 38 km foran mig til Santiago. Jeg var i Santiago ca. kl. 14.30. Her mødte jeg Manfred der sad og ventede på mig udenfor en bar med rødvin og en Fanta. Vi fik mig indlogeret på byens mest spændende logi sted. Et gammelt pilgrimshospital ombygget til hotel med værelser i munkerums størrelse med toilet og bad. Skøn renoveret bygning. Der efter gik vi på pilgrimskontoret og jeg fik udleveret mit Compostela. Det var et stort øjeblik at stå med det i hånden og have bevis for at have gået fra Somport til Santiago. Ca 925 km og 37 dages vandring var nu dokumenteret over for en selv og andre. Super cool. Derefter i Katedralen og takke Skt. Jacob for hjælp til at nå frem. Han skal efter traditionen have lagt armene om hans skulder. Så vi pilgrimme stod i en lang række gør at komme til det. Det var afslutningen på pilgrimsvandrkngen . Nu er jeg turist. Og resten af vandredagene er Sam amindelig vandre. Så der for vil der ikke mere stå hvilken dag på Caminoen men blot til Finisterre/Muxia. Manfred, Fransiska en irske pige, Alexandra en anden polsk pige og jeg gik herefter i det mest skønne vejr om aftenen ud at fejre dagen med en god middag og til kl.1.30 om natten med vin. Skønt. Derfor denne blok først nu.

        Camino Frances

        Santiago de Compostela - dag 1 liggedag

        Maj 17.
        Nu er jeg ikke pilgrimme mere. Nu er jeg almindelig turist med rygsæk. Derfor ikke flere blogs om Caminoen men rejsen fortsætter dog lidt endnu. Jeg har jo stadig 115 km foran mig hvilket er 4 dages vandring til Verdens ende. Manfred startede her til morgen og vil vente i Finesterre til jeg kommer og så gå vi til Muxia, det utimative mål for turen. Idag skal kl. 12 til pilgrimsnesse i Katedralen og nævnes at der ankom 1 dansk pilgrimme fra Somport. Ellers skal jeg i byen og se den og på museum og se bøger og i Katedralen og se den nøjere. Imorgen tager jeg igen vandrestaven og går så 22 km første dag som turist. Det bliver lidt mærkeligt ikke at være pilgrim og have den respekt som det giver. Mere om dagen senere.

        Camino Frances

            Dag 2 liggedag i Santiago de Compostela

            Maj 18
            Dag 2 i Santiago stod på messe kl. 12 og bytur i middelalderbyen. Messen har jeg skrevet om. Jeg var rundt i Santiagos gamle middelalder del. Om aftenen samledes vi 9 pilgrimme først på vedens ældste hotel, hvor 2 australske damer jeg flere gange har set på Caminoen havde indlogeret sig. Det er idag et luxushotel. Jeg var sammen med et ægtepar fra Århus jeg mødte så langt tilbage som ved Hontanas tror jeg. Et engelsk ægtepar som jeg er stødt ind i flere gange og boet et par gange sammen med på herberg og Casanova Rual, en tysk pige og en canadisk dame, som de øvrige kendte. Den ene australske damer gav champagne på hotellet. Derefter gik vi ud for at spise sammen, dog uden det engelske par der tidligt dagen efter skulle med fly til Oporto. Det var en rigtig god afslutning på Caminoen.

            Camino Frances

            Pilgrimsmessen i Katedralen i Santiago

            Maj 17
            En af traditionerne i forbindelse med afslutningen af pilgrimsvandringen er at deltage i den timelange pilgrimsmesse, der holdes hver dag kl. 12. Jeg vil tro der har været omkring 1.000 mennesker til messen i dag. En nonne med en utrolig flot stemme sang litogien før og mellem bibellæsningerne. Der deltager 4 præster. Oplæsningerne er alen lange og vi rejser og sætter os i en uendelighed. Til slut er der nadver hvor de 4 præster uddeler oplater og giver hver enkel velsignelse. Så der er lang kø som man står i. Under altergangen spiller orglet og nonnen synger en hyldest til Herren igen og igen, der er utrolig smuk. Som afslutning på messen på højtidsdage, som idag, svingede det store røgelseskar gennem kirkerummet. Det er en fantastik oplevelse at se dette meget store røgelseskar svinge helt op til loftet i Katedralen. Dette nummer udføres af 4 andre præster og er imponerende. Det er umuligt at fotografere. Der findes dels på Youtub og dels på Bertelsen på Caminoen vidioer med nummeret. Men imponerende er det. Menigheden klapper efter nummeret. Det er et stort cirkus med alvoren indlagt. Bagefter er der almindeligt opbrud. Under messen kommer og går folk og pilgrimme. Det er en enorm oplevelse med katalocismens mange facetter og aspekter. Men for den troende spaniere er det en del af dagligdagen.

            Camino Frances

            Katedralen i Santiago de Compostela

            Maj 17.
            Katedralen i Santiago er helt tilbage fra omkring. 1000 til 1200 og noget større end Roskilde Domkirke. Der er mange kapeller med hver sin altertavle. Hoved altertavlen er den vigtigst og den mest prægtigste i Spanien og en af de vigtigste i den katolske verden, da den rummer Skt. Jacobs jordiske rester. I pilgrimssammenhæng den mest betydende. Altertavlen er overvældende i sølv og guld, men også i størrelse. For at omfavne Skt. Jacob går du op på en platform inde i altertavlen og ned på den anden side. Du går med andre ord igennem altertavlen. Og i krypten under er skrinet i sølv med de jordiske rester af Skt. Jacob. Hele katedralen er alene opført med det formål at opbevarer Skt. Jacobsen jordiske resterog præsenterer dem for pilgrimmene. Der er ingen anden udsmykning eller glasmusaikker i Katedralen. Se billederne når de er lagt ind. 

            HILSEN TIL ALLE DER HAR FULGT MIG


            Camino Frances

            Maj 17.
            Nu hvor jeg skifter fra pilgrim til turist, vil jeg takke alle der har fulgt med i mine blogs og en særlig tak til alle Jer der er kommet med opmuntringer og andre. kommentarer. Det var været dejligt og krævende at blogge mere end jeg havde ventet. Men dejligt. I har været tilskuer til min op og nedture, til min snak med Gud til de oplevelser med sorg og glæde, der har været. Det har været skønt at kunne formidle turens oplevelser. Tak for at I fulgte med. Men vent lidt endnu med helt at lukke ned for siden. Jeg har jo stadig 4 dages rejse. 


            1. dag til Finisterre/Muxia Camino de Santiago

            Maj 18.
            Så er jeg på farten igen. Idag starter jeg med at vandre til Negreira. Ca 22 km. Vandringen sker som hidtil på en blanding af små asfaltveje, grusbelagte stier, skov og markveje i vekslende kvalitet. Og så går det mget op og ned. Altså noget med 200 m i højdeforskel. Gennem eucalyptustræ skove, marker og grønt landskab med charmerende byer. Fra mogenstunden var der udsigt til Katedralen i Santiago. Det var en flot afsked. Der er faktisk mange der vandre til Finisterre. Bl.a. 4 andre danskere. Manfred tog afstedkom i går og han venter i Finisterre. Vi kan stadig få stempler i vort pilgrimspas, da vi i Finisterre kan få et nyt bevis på at vi har vandret til Verdens Ende. 

            2. dag til Finisterre/Muxia Camino De Santiago

            Maj 19.
            I dag ligger jeg over på et albergue, der ligger i Ponte Olveira efter at have vandret ca. 34 km. Her ude på landet - for jeg er rigtig ude på landet - må man tage den overnatningsmulighed, der giver sig. Der er ca 15 km mellem landsbyerne herude i vest Gallicien - A Curona hedder provincen. Det er landbrugsland. De få borgere der boer herude, har tilgengæld nok noget af verdens skønnest udsigter. Til milde bakker med lyng i violet, gule gyvel, eucalyptustræer, grand og fyrretræer. Vejret idag er ret blandet. Det har været solskin og lunt, småregnet, så ponchoen måtte tages på og af, men regnen er mild og alt tørre hurtig når solen kommer frem. Alberguet er ikke noget at skrive hjem om. Det er en kontorcontainer med plads til 5 senge med 2 senge i højden, badeværelse og toilet. Så er der en bar, der i øvrigt serveres god mad. Landskabet er som nævnt fuldstændig ændret igen, bakker (3 - 400 m høje) og nærmest nøgen og med klipper på toppen. Der er faktisk rigtig mange vandre på vejen her til Finisterre. Det overrasker mig faktisk, da det siges, at de fleste tager bussen fra Santiago. Jeg har i hvertfald ikke fortrudt, at jeg også tager de sidste ca. 115 km til fods. P.t. er jeg lige i underkanten af, at have vandret ca. 1.000 km. 

            3. dag til Finisterre/Muxia Camino De Santiago

            Maj 21. 

            Dagens vandring var nok en af de bedste. Landskabet var enestående smukt med store Lynge og gyvelklædte høje bløde bakker. Små velholdte bysamfund i bakkerne. Ca. kl. 10 fik jeg det første glimt af Atlanterhavet med et kysttogtskib i horisonten. Herefter begyndte nedtællingen til at komme vandet nærmere både i længden og i højen. Stor og lang nedstigning mod Cee og pludselig er du i højde med vandet. En ca. 2 km lang lang og flad sandstrand indbød til at vandre barfodet i vandkanten og for første gang i snart 40 dage at se, lugte og mærke havvand. Vejret var ved starten af dagen regnfuldt så ponchon skulle på, men fra omkring middag var det flot solskin og behageligt varmt for vandring. I Finisterre ventede Manfred og han og jeg gik det sidste stykke til hotellet sammen. Efter en dag på 38 km trænger tøjet og en selv til vask. Da det var overstået gik Manfred og jeg sammen ind i byen for at spise lokal mad. Omkring kl. 20.30 gik vi de sidste ca. 4 km ud til fyret og det absolutte nul kilometer punkt for vandringen. Præcis kl. 21.56 gik solen ned og vi fik set solnedgangen. Da vi var på vej hjem mødte vi en flok andre pilgrimme vi tidligere have mødt flere gange og sammen drak vi afskedsrødvin i behagelig mængde. Da jeg skulle tidligt op brød vi op så jeg var i seng kl. 0.30. Manfred og jeg fik på den måde taget endelig afsked med hinanden. 

            Dagen til MuxiaCamino De Santiago

            Maj 21. 

            Ifølge legenden om Skt. Jacobs ankomst til Spanien i ca. 800 tallet skulle hans båd af sten holdt oppe over vandet af engle, være stødt på land ved Muxia. Her ventede 2 lægmænd sammen med den stedlige dronning som ved sendebud til den romerske præfekt ansøgte om tilladelse til af gravsætte Skt. Jacob og ved engles mellemkomst skete det. Derfor er Muxia en del og sidste sted på Caminoen. Og nu er det punkt så endelig nået efter 42 dage. Vandringen ender på 34 km Idag. Landskabet er også her lyngklædte bakker med den smukke gule gyvel samt fyr og grantræer. En del af vandringen sker på asfaltvej. Et par kilometer er i klitter nær kysten og i vandhøjde. Og pludselig dukker byen op af ingenting. Et bysamfund på størrelse med Hvide Sande ud til kysten. Kirken og fyrtårnet ligge som det nordligste punkt på denne kyst. Nu overnatter jeg i Muxia og har vel i dag mødt max. 10 andre vandrere. 

            Dag 1 hjemtur Camino De Santiago  

            Maj 22. 
            Så lakker eventyret mod slutningen. I formiddags tog jeg taxa fra Muxia og var ved middagstid i Santiago. Fik købt busbillet til Bilbao. Jeg skal med bussen kl. 18.00. Jeg tog en sidste rundtur i Satiago og hvem møder jeg på vej ud af sit hotel - Manfred. Vi sætter os på en restaurant for at få et glas rødvin sammen og hvem kommer så forbi. Det gør det danske ægtepar fra Århus, som vi har truffet flere gange og gået sammen med. Utroligt ikke. Der er altså noget ved den Camino. Nu venter jeg på bussen. Jeg vil efter planen være i Bilbao kl. 6.00 i morgen tidlig. Jeg har fundet ud af, at der køre tog fra Bilbao kl. 20.00 som er i San Sanbastian kl. 21 dagen efter. Så det satser jeg på. Husk jeg næsten 1.000 km vest ude. Det tager sin tid at komme hjemefter. Mere om rejsen senere. 

            Dag 2 hjemtur Camino De Santiago

            Maj 23.
            Fra i går kl. 18 til i morges kl. 5 har jeg kørt i luxusbus fra Santiago til Bilbao. Lidt af en både god og dårlig oplevelse. Landskabet langs Spaniens nordkyst - Costa Verde - Den grønne Kyst - er en oplevelse i skønhed og frodighed. Det er et rejsemål værd i sig selv. Det var det gode. Det dårlige er at sidde i en halvfyldt bus i 10 timer på veje der ikke kun går op og ned, ind og ud af byer, men også igennem et utal af sving til højre og venstre, gør at du ikke kan sove. Så da jeg i mørke kl. 5 ankom i Bilbao fil jeg en hotelseng og overnatter til i morgen. Her efter 5 timers søvn stod jeg op, fik noget mad og gik så en tur i byen. En storby på ca. 1 mio. indbyggere. Mit mål var at se Guggenheim Museet ude og inde. Fred Perrys bygning er speciel og imponerende, ligger ud til floden, der går gennem Bilbao, men ligger også halvvejs under en bro. Udstillingen synes jeg er lidt tam, imponerende men ikke min smag. David Hoggny har p.t. en særudstilling af landskabsmalerier, som er udmærket, men ,Oluf Høst er bedre. Så en ah ha oplevelse var det ikke. Derimod er det en flot arkitektur der er skabt. Det er forbudt at fotografere i bygningen. Men lidt blev det til. Se når billederne når de er lagt ind. Eftermiddagen er brugt på at få fundet vej hjem med offentlig trafik. Planen er nu den. I morgen kl.11. Bus til Irun(?) og måske Hendaye. Ellers bus fra Irun til Hendaye. Her tog til Bayonne. Her tog til Othres. Hvor jeg formoder jeg kan tage tog til Paris. 

            Dag 3 hjemtur Camino De Santiago

            Maj 25.
            Det tager sin tid at komme hjem. Husk jeg har været ca. 3.000 km fra København. At få transportmidler til at passe sammen er lidt af en kunst i 4 lande med hver deres måde at transpotere sig på. I går kom jeg fra Hendaye til Paris med bl. TGV tog der sine steder kører op til 320 km/t. Så jeg endte i Paris som planlagt. Her til middag er jeg så igen i TGV tog over Bruxelles til Køln. Her skal jeg skifte til tog til enten Hamburg eller København. Jeg skal vente 1 time på toget til Hamburg og kan være der kl. ca. 22 eller vente 7 timer i Køln på nat toget til København. Så det bliver Hamburg med en overnatning. Toget til København afgår lørdag ca. 9.30 og jeg er i københavn ca. Kl 14.30. Det er faktisk rart at rejse med tog. Nu er det jo så også på 1. klasse og dermed mere komfortabelt. Men busserne i Spanien er supermoderne luxusbusser og med som igår 42 grader udenfor så er aircondition et must. 


            Dag 4 hjemtur Camino De Santiago 

            Maj 25.

            Så er jeg nået til Hamburg. I dag tog jeg tog fra Paris med Thalys, der er et særligt TGV tog selskab der har ruter i Frankring, Beligien, Holland og Tyskland, og som har komplet nye hurtigtog. Så det tog kun 3 timer fra Paris til Köln og var en fornøjelse at køre med. I Köln fik jeg tog med DB til Hamborg. Selvom det var paa første klasse, var det en rædselsfuld tur. Toget var for det første 40 min. forsinket. Dernæst sprang vi fra den ene perron til den anden på grund, at DB åbenbart ikke kunne få plads til toget til Hamborg paa grund af forsinkelsen. Köln banegård er enorm mere end 15 perronner. Så ankom der noget, der lignede togvogne fra før Andens Verdenskrig. Da det endelig kom igang tog det en krig at komme ud fra Köln banegård. Jeg tror toget standsede mere end 25 gange paa strækningen på grund af signaler der var røde. Vi ankom mere end 1 time forsinket. DB er åbenbart ikke et hagl bedre end DSB. Når, men jeg er i Hamborg og tager toget til København over Puttgarten i morgen tidlig. Det skal så lige tilføjes, at vejret har været fantastisk flot de sidste dage i denne del af Europa.

            Dag 5 hjemtur Camino De Santiago

            Maj 26

            Nu er min pilgrimsvandring næsten slut. Hamburg blev forladt her til morgen med kurs mod København med et ICE tog via færgen til Rødby. Nu har jeg prøvet en række europæriske trafiksystemer. Vi bør kikke sydover og se hvordan man i Spanien har et uovertruffet bussystem og mod Frankrig/Belgien med et hurtig togsystem. Nordtyskland og Danmark er bagud på point med tog. Det er dejligt at sætte fødderne på dansk grund igen. At høre og tale dansk har jo været noget fremmet de sidste næsten 45 dage. Engelsk har været kommunikationssptoget bortset fra barer og overnatninger i Spanien, der nødvendigvis er på spansk. Og så meget spansk fik jeg lært før og under turen, at jeg fik mad og drikke og husly hverdag. Det bliver så den sidste blog. Men lidt redaktionsarbejde henstår til de nærmeste dage. Tak fordi du fulgte min færd og tak for de mange dejlige indlæg. Håber du har fået lidt indblik i turen og læs mon Epilog når den i løbet af den kommende uge bliver lagt ind. Her finder du også lidt mere stof om mine tanker og overvejelser vandringen har medført. 

            Statistik Caminoen Camino De Santiago

            Maj 21.
            Jeg har nu gjort lidt statistik over forløbet af Caminoen. Om den er helt nøjagtig, ved jeg ikke rigtigt, men det må I leve med. Jeg har været under vejs i 42 dage. Heraf har jeg vandret de 39 dage. Camino Aragon er 165 km, Camino Frances er 708 km. Til Finisterre er 87 km. Til Muxia er 28 km. Til La Pena var der 27 km. Lidt ekstra kilometer i Paris, Leon, Pondeferra og andet skønnet til 16 km. Ialt 1.051 km. Det bliver til, at jeg har vandret 27 km i gennemsnit pr. dag jeg har vandret. Min skridt- længde er mellem 68 og 74 cm. Det giver, jeg har trådt 1.518.000 skridt. Jeg har overnatter på 22 alberguer, 6 Casa Rual, 2 Hostel og 12 hoteller. Det har regnet 19 af de 42 dage. 23 dage har således været uden regn. Det har været -2 grader da det var koldest og 34 grader da det var varmeste. Den største højde var 1. dag med 1.640 m og sidste dag i Muxia med 18 m. Den laveste. Værste vejr var 1. dag. Bedste vejr dag 31. Værste dag at gå var dag 29 og bedste dag at gå var 2. dag til Finisterre. Jeg har drukket 84 liter væske (vand, sodavand, vin m.m.) Økonomisk ser det sådan ud. Overnatninger ca. 720€ fortæring 715€. Drikkevarer 100€ . I alt ca. 1.525 € eller ved aktuel valutakurser ca. 275 DDK pr. dag. 

            KONTAKTINFO: ERIK HJULMAND - E-MAIL: ADMIN@ABEA.DK