PRIMITIVO DAG 10

CAMINO PRIMITIVO

23. MAJ - 9. JUNI 2014                                                                                                  Retur

VANDREDAG 10

2. JUNI 2014

CÁDAVO BALEIRA

LUGO

AFSTAND:          30 KM

AFSTAND TOTAL  263 KM

VEJR: +10-27C sol

HØJDEMETER:     310 m op   620 m ned

Vi stod op til en skøn morgen - igen med sol og skyfri himmel. Det blev optil 27C.

I dag skal vi nå Lugo, den 2. store by før Santiago. Lugo er jo en gammel romersk by og har den mest velbevarede ringmur i nogen by i Europa.

Jeg skal ud på en 30 km lang vandring. Men hvilken vandring.

Morgenen startede med en barsk opstigning på en velanlagt sti, men stigningen bare fortsatte og fortsatte og det som om den ingen ende ville tag. Der var ikke megen skygge på det sted og solen var allerede godt igang med at bage. Så det blev lidt af en barsk omgang for mig.

Niels har ondt i den ene fod og går og småhumper og Reinhard lider af hælesporre på den ene fod og jeg har jo mit at slås med - sårene ved knæt på venstre ben - saa vi er en flok kryghusarer, der vandre op og måtte tage nogle pauser for at få luft og for at give fødderne lidt ro inden næste niveau.

Vi må have set ret sjove ud med hver en vandre stav stavrende op af denne rædsfulde opstigning. Den endte så oppe ved en befærtet vej vi så skulle gå af, Hvilken jammer.

Resten af vandringen ind til Lugo gik igennem forstæderne (Lugo er paa størrelse med Århus) og gennem industrikvarterer - saa det var ikke en vandring der er meget at skrive hjem om - men om alting er, så nåede vi ringmuren til den gamle by midt på eftermiddagen.

Vi havde set i vores guidebøger og snak med andre pilgrimme, at det lokale albergue skulle være ganske godt og lå lige inden for ringmuren. Saa vi blev enige om, at der måtte vi så overnatte. Det var noget af et fejlvalg.

Alberguet er godt nok pænt og veldrevet, men der er plads til omkring 70 senge og alt blev i løbet af dagen optaget. Det er i 2 etager med en sovesal på hver etage. Der er indrettet et mærkeligt bade/toilet rum, hvor der er 2 uafskærmede bade pladser, en håndvask, en tissekumme og et toilet i samme rum (ja, I læser rigtigt). Så teoretisk skal 4 mand samtidig kunne bruge dette kombinerede rum, men hvem har lyst til at forette sin nødtørft, når der en eller to i bad. Gud ved hvad den arktitekt har tænkt paa da han indrettede det rum ?????

Så der var enten 1 person i bad eller 1 person på toilettet - og derfor var mændenes optaget det meste af tiden - for der var så også et sådant for piger på hver etage - men når der er 75% mænd og 25 % piger - så går det bare helt galt. Især om morgenen.

At jeg oven i det fik tildelt en topbunk - altsaa 1. sal over min sengekammerat neden under - var bægeret der flydt over.

Jeg skal op om natten mere end eengang, når man for det første for lidt alhohold og skal sove fra kl. 22.til kl. 6.00. At der så også var ski.... koldt på grund af åbne vinduer og der ingen tæpper var gjorde bare, at jeg ikke kunne holde varmen og måtte have lange vandrebukser og trømper på om natten.

Så det blev ikke til megen søvn og morgentoilettet var kun tandbørstning. Hvor Herre bevares en overnatning. Aldrig igen et albergue!!!!!!

Men vi havde igen en hyggelig aften, vi gik oppe på ringmuren og gå hele den gamle bydel rundt - ringmuren er 8 m højd og der kan vandres på den i sin fulde længde, der er 2 km - en fantastisk oplevelse, som byens borgere gør god brug af.

Selvfølgelig var jeg også en tur inde i Lugo Katedral og bese den. Den har et enestående alter, der er utrolig rigt udsmykket. Men katedralen er mærkelig indrettet, at du ikke kan se altret forfra, men kun fra siden. Der er selvfølgelig sidekapeller, som i alle katolske kirker. Den er mørk og dunkel, men en flot katedral.

Vi skal jo være på alberguet kl. 22.00, men "igen" var vi 3 pilgrimme ude at spise sammen, men idag var vi noget mere ydmyge med vin m.v.

Adresse:

Birkevej 11C, Tuse

4300 Holbæk

Denmark

              Min e-mail:

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes