VEJR: +25C sol
HØJDEMETER: 480 m op 140 m ned
Det er en af de dage, hvor alting ikke gør som forventet. I Hospital de Bruma, er eneste overnatningsmulighed et albergue. Den næste overnatningsmulighed ligger 8 km længere fremme, men jeg ved ikke om dette B&B er optaget. Og faktisk har jeg heller ikke lyst til at vandre de 8 km.
Så det bliver alberguet. Det er i øvrigt også flækkens eneste attraktion. Ikke engang en bar.
Den anden forventning, der ikke blev opfyldt var dagens distance. Den er næsten 3 km længere end guidebogens oplysning. Og det virker faktisk træls.
Landskabet er dette bølgende galisiske bak kelandskab med mange spredte bebyggelser med kort afstand imellem.
Alberguet er få år gammelt og indrettet med 26 senge. Bad og toilet skal man over til gennem gården.
Der er 15 andre pilgrimme og det undre mig, da jeg ikke synes at have mødt meget andet end 3 spanske venner, der får kørt deres rygsække til næste overnatning, en østriger med hvem jeg i dag har slået følge, en koreaner og en fransk kvinde.