Vandringen ned til Rocenvalles kan foretages af to veje, hvilken der er den bedste eller korteste er jeg ikke klar over, men jeg vælger sammen med en gruppe på 5 amerikanere og en australier at tage den til højre, som viser sig at være ganske udmærket - på grus og asfalt vej og småstier. De sidste stykke mod Rocenvalles for løber faktisk på en skovsti langs med landevejen. Den tager jeg ned til Rosenvalles, men den er ikke længere væk, end at jeg kan høre de øvrige stemmer inde fra skoven.
På vej ind til Rocenvalles åbenbares det store klosterområde sig alt dominierende i denne lille forjættede by, som alle pilgrimme taler om.
Klosterkirken er imponerende og utrolig smuk med religiøse kunstværker og et urtoligt smukt alter med en baldakin over. Så der er en dejlig oplevelse, at sidde og betragte dette smukke kirkerum og samtidig få en til trængt pause efter at have vandret næsten 50 m ned - hvilket i øvrigt er lige så krævende som at vandre dem op.
Uden for kloasterområdet er der selvfølgelig en bar, som denne sene eftermiddag er godt befolket af glade pilgrimme, der nu har betvunget Camino Frances måske nok vanskeligste pas.
Ved baren møder jeg et par pilgrimme, som jeg nogle dage tidligere mødte og vandrede sammen med en dag tid, nemlig en ung dansk fyr, der startede i Odense og er på vej til Portugal via Santiago. Hvilken bedrift. Og en ung belgisk fyr, der startede hjemmefra i Brugge i Beligien og vandre til Santiago og retur. Også noget af en bedrift.
Så jeg er bare en ren amatør, for det er utroligt som der vandres i Europa på den gamle kulturveje. Et ægtepar jeg stødte på var startet fra deres gadedør i Paris og var på vej til Santiago. Noget der liger 1.800 km.
For min del skulle jeg videre på 6 km til en lille smuk by Burguete, hvor jeg havde bestilt logis på et lokalt hotel - Hotel Real Luiso. Pænt og nydeligt hotel og et god restaurant med et godt køkken.
Jeg var godt nok træt efter en god dags vandring - som jeg med glæde tænker tilbage på.