PRIMITIVO HJEMREJSEDAG | DEN GAMLE PILGRIM

PRIMITIVO HJEMREJSEDAG

Menu

CAMINO PRIMITIVO

23. MAJ - 9. JUNI 2014 Retur

HJEMREJSEDAG

9. JUNI 2014

SANTIAGO

MADRID

KØBENHAVN

AFSTAND: 0 KM

AFSTAND TOTAL 365 KM

VEJR: +15C let regn

HØJDEMETER: n/n m op n/n m ned

Hjemrejsen blev som planlagt mandag den 9. juni, hvor jeg fra mit ydmyge hotel i Santiago tog en taxa kl. 7.00 til lufthavnen uden for Santiago - Lavocolla.

Lufthavnen er relativ ny og vel på størrelse med lufthavnen i Billund. Gode faciliteter, nemt at komme gennem sikkerhedskontrollen. Jeg rejste med Iberia Express til Madrid og flyet afgik kl. 9.25 og ankom ca. 1 time senere. Kl. ca. 11.30 lettede Iberia Express fra Madrids lufthavn med destination Koebenhavns Lufthavn, hvor jeg vil ankomme lidt før kl. 15.00.

Peter min soen og Teddy (min hund - Bichon Frise) hentede mig i lufthavnen.

Det er nu meget rart at være komme hjem igen og tilbage i de gamle rutiner efter knap 3 ugers omvandrende liv med et nyt overnatningssted hver dag.

Men også lidt vemodigt ikke skal skulle tilbringe dagene med pilgrimsvandring.

Som tidligere vil jeg komme med en opsummering af mine oplevelser på pilgrimsvandringen.

Jeg har lidt svært ved at komme med en opsummering, da jeg på den ene side er jeg lidt skuffet over vandringen og på den anden side har jeg haft en rigtig god tur. Det virker sådan lidt ambivalent. Og det er det nok ogsaa.

I guidebørgerne og det jeg har læst mig til, er det den naturmæssige oplevelse en af det bedste på nogen af de nordspanske caminoer. Men som jeg jo har beskrevet, så faldt det bestemt ikke heldigt ud med vejret netop de to-tre dage, hvor jeg skulle vandre i det mest naturskønne område.

Det blev det jo ikke rigtig til, da netop de dage var de mest regnfulde og tågede dage, så set ud fra en forventning om at det skulle blive en oplevelse at se dette fantastiske natursceneri, ja, så blev det til en gang tåge og regn med poncho på og uden anden oplevelse end den frustation der er når man går i regn og kulde næsten 25 km uden at kunne se noget som helst, den ene dag og næst på samme måde den næste.

Men i skuffelsen gemmer der sig også en anden oplevelse, som måske er mere intens, nemlig det at kunne betvinge naturen ved at gennemføre en sådan dags trabadser og bagefter kunne se at man kan gennemføre med rå vilje en barsk og hård dags vandring. Det er vel det nærmest man kan komme oplevelsen af hvordan det tidligere har været at være pilgrim.

På den anden side har jeg denne gang oplevet et tætte bekendskab med hele pilgrimsfølelsen også fordi der tidligt på vandringen blev etableret et sammenhold mellem os pilgrimme, der vandrede i samme fart og derfor boede stortset på de samme overnatningssteder.

Bekendtskabet med Niels fra Århus og vores fælles tyske ven Reinhard har bestemt været en god oplevelse og jeg tror også for dem at jeg har været med har bibragt dem noget, som de kan have glæde og minde af fra turen.

Jeg synes det var nogle dejlige og sjove mennesker, som jeg gik godt i spand med, både vandringsmæssigt og menneskeligt og vi havde nogle gode samtaler paa vandringen og et godt kammeratskab og sjov hygge om aftenen. Vel det nærmeste man kan komme naar man møder total fremmede mennesker i fremmede omgivelser.

Selve vandringen var en hård omgang med de meget store niveauforskelle, der er daglig igennem mange dage. Det kræver gode ben og god vilje og gode kræfter at komme over de Kantabriske Bjerge. I som ikke har prøvet at vandre i høje bakker og bjerge kan nok ikke forestille, at en bakke du vandre op af der er på 15% stigning faktisk kræver 4 gange så magen kraft som at gå på en plan sti. Og så skulle vandre opad i timevis. Det er krævende. Men også de store nedstigninger er krævende. De stiller krav til et godt bentøj og årvågenhed. Og det sidste glippede jo for mig uden for Oviedo, hvor jeg jo faldt og hudafskrabede mit venstre ben.

Overnatningsstederne har gennemgående haft en høj og og pæn standard. At nogle af albergues har været godt fyldt op, er så hvad det er, men de fleste har været nye og veludstyrede. De faa gange det ikke har været første klasses har dog ikke betydet så meget. Måske så lige med undtagelsen i Lugo.

De daglige vandringer har ikke afstandsmaessigt været så lange omkring 25 km. Men højdeforskellen har jo også en betydning.

Jeg synes at min fysik har været god og jeg har kunnet klare vandringen uden alt for mange skavanker.

Det sociale har denne gang vaeret en hjælpende og motiverende faktor, som har givet en stoette til at fortsætte også når det var surt.

Så alt i alt har jeg ikke ville være denne caminovandring foruden.

Om der bliver endnu en pilgrimsvandring har jeg p.t. ikke planlagt. Men vi får vel se.

Tak fordi du gav dig tid til at læse og nu senere se de billeder jeg får lagt ind på denne hjemmeside.

Jeg håber det har givet Jer lidt indsigt i hvordan det er vandre i mange dage og få et indblik i mine tanker og i det heletaget hvordan en pilgrimsvandring kan være.

Tak for denne gang.

Venlig hilsen

Erik

PS: Til Jer som har fået lyst eller får lyst til at strække benene med en pilgrimsvandring - ikke nødvendigvis i Nordvestspanien - er altid velkommen til at tage kontakt til mig for at få gode råd og vejledning i, hvordan det er og hvordan en vandring over en eller flere uger kan klares på en god måde.