Som tidligere vil jeg komme med en opsummering af mine oplevelser på pilgrimsvandringen.
Jeg har lidt svært ved at komme med en opsummering, da jeg på den ene side er jeg lidt skuffet over vandringen og på den anden side har jeg haft en rigtig god tur. Det virker sådan lidt ambivalent. Og det er det nok ogsaa.
I guidebørgerne og det jeg har læst mig til, er det den naturmæssige oplevelse en af det bedste på nogen af de nordspanske caminoer. Men som jeg jo har beskrevet, så faldt det bestemt ikke heldigt ud med vejret netop de to-tre dage, hvor jeg skulle vandre i det mest naturskønne område.
Det blev det jo ikke rigtig til, da netop de dage var de mest regnfulde og tågede dage, så set ud fra en forventning om at det skulle blive en oplevelse at se dette fantastiske natursceneri, ja, så blev det til en gang tåge og regn med poncho på og uden anden oplevelse end den frustation der er når man går i regn og kulde næsten 25 km uden at kunne se noget som helst, den ene dag og næst på samme måde den næste.
Men i skuffelsen gemmer der sig også en anden oplevelse, som måske er mere intens, nemlig det at kunne betvinge naturen ved at gennemføre en sådan dags trabadser og bagefter kunne se at man kan gennemføre med rå vilje en barsk og hård dags vandring. Det er vel det nærmest man kan komme oplevelsen af hvordan det tidligere har været at være pilgrim.