Nogle kilometer længere frem er jeg på ved ind til dagens slutmål Pasananuri, der herude er en stor by, den har 2 parallelt løbende gader. Der bor ca. 1300 perosner. Der er en akutstue med sygesenge og har ambulance stationeret. I bil er der omkring 1½ time til Tbilisi. De store lastbiler kører gennem byen, så de 2 gader er ensrettet. Byen har supermarked, bank, postkontor, en lille politistation og andre faciliteter. Byen ligger langs floden og med de høje bakker på hver side., hvor der vokser skov på dem. Jeg kan forstå, at området er et attraktivt jagt område. Det er mørkt i vejret og det bliver derfor tidligt mørkt på dagen. Jeg fik ikke set noget videre af byen, da det blev med at øse ned med regn og det er småkoldt ude den aften.
Garden Hotel ligger i "centrum" af byen. der er restaurant og supermarked knyttet til. Plaskvåd kommer jeg ind til indtjekning. Får anvist et pænt dobbeltværelse med 3 senge og pænt badeværelse. Samtidig med at jeg går i bad vasker jeg min t-shirt, underbukker og strømper, det er faktisk vådt i forvejen. Regnfrakken og regnjakke bliver hængt til tørre sammen med rygsækcoveret, der også er vådt. I restauranten får jeg mig et godt måltid, bl.a. skolhed suppe. Senere på aftenen får jeg en kop te og en dessert - kage. Jeg får også handlet ind til morgensagens vandring. Overnatningen er inkl. morgenmad. Pris i alt 65 GEL.